Stafet For Livet 2019

Team Maja Buur og De Smukke Unge Mennesker

Den 25-26. maj kom Stafet for livet for anden gang til Kalundborg, og jeg ville rigtig gerne være med til dette helt specielle arrangement.

Jeg var så heldig, at kunne samle dette fantastiske hold. Vi deltog for at støtte de, der har eller har haft kræft, og for at mindes de vi har mistet til kræft.
Vi var et hold af forældre, børn, børnebørn og venner. Vi gik alle for første gang. De Smukke Unge Mennesker var alle mine holddeltagere - uden dem kunne jeg aldrig have haft dette hold. 

De er alle smukke i sjæl og hjerte. Samtidig er vores navn en hyldest til Kim Larsen, der også blev revet bort af den frygtede sygdom, og hans smukke sang om De Smukke Unge Mennesker.

Stafetten varer over natten for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper med sygdommen hele døgnet. Den starter lørdag kl. 11, hvor vi går fra lyset, ind i natten, mørket og kulden og ind i lyset igen, og slutter søndag kl. 11. Et smukt symbol på det forløb, du som kræftramt, gennemgår i forløbet. 

Det er et meget stemningsfyldt arrangement, hvor fighterne går den første omgang alene mens holdene klapper os rundt. Herefter står vi fightere espalie med roser over vores hold . På den sidste runde går fighterne foran og holdene følger efter. Også her stiller vi fightere os op i espalie og holdene går under vores roser, mens vi klapper for dem som tak. Det trak tårer flere gange over det døgn. 

Vi havde sat vores store telt op, hvor der var indrettet en tredjedel til at sove/hvile i, og i resten af teltet var der hygge. Her kunne vi sidde og slappe af, snakke og spise. Vi var i alt 24 på holdet.

Min mor, niece Anne og Bents ældste datter Rikke have alle bagt kager, som vi kunne sælge til fordel for den indsamling, vi som hold havde til fordel for kræftens bekæmpelse. 

Her kommer Casper, Sarah, Lea, Noah og Nadia inden vi skal starte.
Her er vi ved at gøre klar til at gå første runde. Det er meget bevægende og stemningsfyldt. Vi var mange, der ikke kunne holde tårerne tilbage.
Sarah sammen med Lea og Anemone inden det går løs
Så er vi i gang. Der skal hele tiden være minimum en fra holdet på banen i alle 24 timer. Her er Kirsten, Karina, Oliver, Mette og jeg. Tusind tak for alle de billeder, du har sendt fra dagen Karina.
Sofia og Magnus - måske Marcus. De løb alle mange omgange ;o) det er ikke nemt at se forskel på de to dejlige knægte.
Oliver, Mette og jeg.
Elham og Carl Peter.
Mon det er Marcus... ? Anne du må lige hjælpe her ;o)
Her er en del af holdet samlet. Kirsten, Karina, Michael, Oliver, Sofia, Anne og jeg.
Der hygges i teltet. Her er det mutti og Ove, der slapper lidt af.
Anemone og Lea.
Anaya og Anemone
Så er Rikke og Jeannie kommet til, og her er Alfred og Alvilda lige på besøg inden Lars kommer og henter dem hjem.
Så er der lige tid til en mad, et par slikkepinde og en søskendesnak
Der er vist ingen tvivl om, at selv om vi alle gik for det gode formål, så var der også tid til snak og hygge.
Så er det ved at være sen aften, og Michael har ondt og Karina har bare fået sol på kinderne
Sarah, Nadia, Anne, en af drengene og Sofia i de første aftentimer
Lys ceremonien, hvor alle lysposer tændes, hvor præsten talte, der blev sunget, hold et minuts stilhed, og hvor alle mindedes de vi har mistet.
Her når vi omgang nr. 1000. Det var så sejt af alle.
Sarah, Nadia og Noah
Nadia - tusind tak for alle de dejlige billeder du har sendt
Hele dette dejlige hold gik i alt 1439 omgange a 370 m pr. omgang. det blev til 532,4 km på de 24 timer... mega FLOT
Noah skulle til klassefest om aftenen, men han kom heldigvis tilbage søndag morgen. Da vi fightere have gået halvdelen af sidste runde, hørte jeg nogen kalde FARMOR MAJA. Det var Noah, der så gerne ville gå sammen med sin farmor den sidste tur, så her er vi fotograferet på vej over målstregen.

Kære alle I dejlige smukke unge mennesker.

Jeg vil her sige jer alle et samlet, stort og hjerteligt tak for I ville være med til at dele 24 timer i jeres liv sammen med Bent og mig.

Vi er så glade for, I ville bruge nogle eller mange timer sammen med os i det fantastiske arrangement Stafet for Livet er. Vi hyggede sammen, vi grinede sammen, vi græd sammen (nogen af os) vi gik sammen og vi led sammen gennem 24 timer.

Vi gik fra lyset ind i mørket og ud i lyset igen. Vi gik for liv, for håb og for støtte for alle, der er blevet ramt at en kræftsygdom – både den ramte men også de pårørende. Som jeg sagde til nogen af jer, da det begyndte at gøre ondt, at hvor skal vi være glade for, vi kan mærke vi er i live – og de smerter eller den kulde vi lige oplevede på det døgn – det går over igen.

Flere af jer gav udtryk for, at I var klar til at være med igen næste år. Det er jeg rigtig glad for. Jeg vil derfor sende jer en mail, når jeg kender datoerne for næste år, så I kan melde tilbage, om I kan.

Til slut kære alle sammen, tusind tak for I er de dejlige smukke unge mennesker I er. Pas rigtig godt på jer selv og hinanden.

 

De kærligste hilsner og kram fra os Bent og Maja

 

Team Maja Buur og De Smukke Unge Mennesker

gitte feldingbjerg 15.06.2019 08:11

Dejlige billeder og historie - godt gået.
Så forstår jeg bedre din mail/invitation
Så måske næste gang

Nadia 11.06.2019 10:58

Et skønt døgn i dejligt selskab <3 Dejligt lige at få genopfrisket weekenden med fine billeder. Kh. Nadia

| Svar

Nyeste kommentarer

15.06 | 08:11

Dejlige billeder og historie - godt gået.
Så forstår jeg bedre din mail/invitation
Så måske næste gang

11.06 | 10:58

Et skønt døgn i dejligt selskab <3 Dejligt lige at få genopfrisket weekenden med fine billeder. Kh. Nadia

02.09 | 17:24

Mange tak Kryger.
Jeg skulle gerne ha skrevet og lagt billeder ind i den uge der kommer.

02.09 | 16:54

Dejlig side