Marokko 2019

27. februar

Det er onsdag den 27. februar og kl. 01.00 meget tidligt morgen kører vi hjemmefra for at tage flyveren til Agadir Marokko. En ferie vi har glædet os rigtig meget til. 

Da vi kom ind til lufthavnen, ventede vi på lufthavnsbussen, og jeg skulle lige hilse og sige..... kæft det var koldt at vente de 15 minutter, men det fik en ende og vi kom ombord på flyet. Efter ca. 5 timers flyvetur landede vi i Agadir lufthavn, hvor vejret var pragtfuldt. Det tog så ca. 1 timer at få udfyldt papirer, blive tjekket og komme ud til taxaen, da der kun var 1 betjent til at tjekke alles pas og papirer.

HUSK NÆSTE GANG FRU BUUR ikke lytte til Bent vedr. hvor toilettasken skal være. Den SKAL være i kufferten.. Det kostede lige 300 kr. at indkøbe ny bodylotion og øjenmakeup fjerner!!!

Nå, men efter de prøvelser ankom vi til et super dejligt hotel. Kenzi Europa Hotel, hvor værelset var dejligt, lyst og rent. Dejlig terrasse og gode senge.

Vi havde for første gang bestilt All Inclusive.. vi har altid ment, at det var lidt spild af penge, hvis vi var på ture og betalte dobbelt for maden. Det blev gjort helt til skamme. Det var total slap af ferie, så vi kunne nå alle måltider, og der var rigelig tid til at spise. Fantastisk lækker mad, rigeligt af den og der kom hele tiden frisk mad ind. Det er ikke sidste gang, vi skal prøve det.

Hotellet kan også varmt anbefales. De var utroligt søde og hjælpsomme.

 

Ja, vi har vel været her i ca en halv time, da Bent sidder og nyder den første sol på hans spæde spænstige krop... 🙃

God humor ikk, men der var dejligt på terrassen. 

Efter vi havde pakket ud, gik vi ind og fik lidt at spise og drikke hvorefter vi gik vores første tur ud i Agadir by. Byen har en meget lang strandpromenade, hvor der er flere muligheder for at få både at spise og handle. Kun 5 minutters gang fra vores hotel, lå der en fuglepark, hvor en del af fuglene lievede under kummerlige forhold og var stressede. Det kommer der billeder af på en af de kommende dage..

Her er udsigten fra vores altan og ned mod Atlanterhavet og strandpromenaden. 

Marokko er et land i Nordvestafrika. Det har grænse med Vestsahara i sydvest, og Algeriet i øst. Kystlinjen vest for landet udgøres af Atlanterhavet. Hovedstaden er Rabat. Casablanca er landets største by. Det officielle sprog er arabisk, og møntfoden er marokanske dirham. Der bor ca. 33 millioner mennesker i Marokko.

Marokko var i mange år under fransk protektorat, og først i 1956 blev det et selvstændigt land. Derfor tales der rigtig meget fransk i landet, og på hotel Kenzi var der rigtig mange franskmænd.

28. februar

Første morgen sov vi "for længe" ;o) vi vågnede først kl. 8.52, og da der var morgenmad mellem kl. 7-10, så var det ikke lange morgenbade, der blev praktiseret dennne morgen. Vi kom ned til en meget lækker buffet, hvilket skulle vise sig at være sådan ved alle måltider. 

Lækkert, meget varieret, mange valgmuligheder og meget friskt. Der var INTET overhovet at klage på - uanset om det var morgen, frokost, eftermiddag eller aftensmåltider, vi kom ned til.

Her et billede ud over en lille del af strandpromenaden over mod bjerget og byens Marina, hvor der ikke er nogen tvivl om, at det er her de velhavende bor.

Idag har vi planer om at gå rundt i byen. Vi har fået fortalt, der skule ligge et meget stort indendørs marked.. så vi går efter det... På et tidspunkt er vi ikke helt sikre på, vi er på rette vej. Vi ligner muligvis et par vildfarne blege turister, for en lokal gut i lange gevanter spørger, om vi er på vej til Souken (markedet) Ja da, så han tilbyder at vise os vej. På vejen viser det sig, han har et vældig godt kendskab til danske fodboldspillere og ligahold, så det får vi en snak om... meget hyggeligt. 

Nu er han jo ikke helt tabt bag dansen den gode marokaner, så selvfølgelig viser han os lige til sin brors butik - fyldt med te, cremer og andet godt. Vi bliver budt på te, der smagte ganske fortrineligt, og der blev da også købt te og lidt creme ;o) Da vi er færdig her, er den gode mand gået videre, så vi finder selv til markedet... Det er lidt kedeligt i vores øjne, så vi gik lidt omkring, og så mod hotellet igen.

På vejen kom vi forbi denne smarte motorcykelting med lad. Dem kørte der en del af rundt i byen.

Bents indbyggede kompas var lidt i udu denne dag, for på et tidspunkt blev vi enige om, at vi vist var gået forkert. Vi tog en taxa, og kørte ca. 5 km. tilbage til hotellet. 

 

 

Efter aftensmaden gik vi en tur på promenaden, og her viser Bent meget fikst, hvor vores hotel ligger. Lige der hvor fingeren peger mod 👍

 

Lige før hotellet ligger der denne restaurent. Vi var ikke inde på den, men de har en rigtig fin forhave. 

Som altid, når vi er på slappe af ferie, går vi meget rundt, og idag har vi gået næsten 16 km. i følge Endomondo. 

 

 

1. marts

I dag er dase dag i solen. På hotellets område er der forskellige områder i niveauer, hvor vi kan sætte liggestolene om morgenen, lægge håndklæderne på, og reservere dem for dagen. 

Det er total luksus.. solbade, spise, solbade og bare slappe af.

 

 

Lige ved siden af hvor vi lå, kom denne fugl og sluprede nektar i sig. Det var hyggeligt. 

 

 

Og så ud at gå igen. Det er godt med alle de gåture, når nu maden er så god og lækker.. de har de vildeste lækre kager på det hotel, og så er de skåret i små mundrette stykker, så man kan smage flere slags

muuums 🤪

Vi brugte en del af dagen på at gå en tur ind til Marianaen. Der er ingen tvivl om, at det er her de rige bor. Hvis man var i bil, skulle man tjekkes og lukkes ind af en låge. Der ligger dyre forretninger, cafeer, restaurenter og husene er ikke for fårehyrder. 

Marinaen ligger ca. 3 km. fra hotellet, så en fin lille gåtur efter god mad 😎

2. marts

I dag er det lørdag, og her i Agadir ser det ud til at lørdag er familiens dag. Overalt i parker, på strandpromenaden og her i fugleparken er der familier, der hygger sig, snakker, leger og spiser deres medbragte mad. 

Vi går en tur rundt i fugleparken, og der er bestemt ikke hyggeligt for flere af fuglene at være her. Den and her, ser dog veltilfreds ud, og den skal se så krøllet ud i sin fjerdragt. Det er ganske gratis at komme ind i fugleparken - måske hvis de tog lidt for det, var der råd til bedre forhold for dyrene...

 

 

Der er også traner og flamingoer. De ser okay ud, og de forhold de levet under ser også ud til at trives. Der er godt nok opdeling af områder hos dem, der består af net, men ingen fugle så ud til at mistrives.

Her kom vi til et bur med nymfeparakitter, og de havde det godt nok skidt. Der var mange af dem, der var afpillede, havde huller på hoved og ryg af at være hakket af de andre fugle i buret. Tydelige tegn på mistrivsel og stressede fugle.. 

 

 

Efter aftensmaden gik vi lige en sidst tur denne dag. Der var rigtig mange mennesker inde omkring parken og den lokale forlystelsespark. 

 

Vi har kun været her i 4 dage, og Bent har nu købt 4 ure.. jeg er ved at tro, at lukker man op for hans hjernekasse, så ligger der ikke en fin hjerne med hjernevindinger - nope, der ligger det fineste urværk 😋

3. marts

 

 

Endnu en stille slappe af dag. Vi går en tur ud til Marinaen og ser på livet derude. Der er nu nogle fine og fornemme lejligheder, der er til velhavende fastboende og velbeslåede turister, der vælger en lejlighed ved den hyggelige lystbådehavn.

 

 

Der ligger dette  fine gamle træskib, der sejler turister ud på Atlanterhavet i dagtimerne. Det hedder selvfølgelig Jack Sparrow og fører sørøverflag 😀

 

 

 

Et billede ude fra Marinaen ind mod Agadir by hen over den brede strand og strandpromenaden.

 

 

Her er lige et billede af, hvordan de søde personaler, der gjorde rent hver dag på vores værelse, lagde det lille sengetæppe. De er super dygtige til at lave "figurer" ud af det. 

4. marts

 

Nu kan vi jo ikke ligge hele dage og slappe af, spise lækker mad, få drinks og ikke få gået vores ture - så ville vi jo blive så vældigt brede om bagen.

Derfor skal vi idag gå en længere tur rundt i og om byen. Her er vi kommet lidt op i højden, og har en fin udsigt ind over en park ud mod havet.

 

Uha her har vi så den smækre lækre unge mand, jeg er på ferie med. 

🤪Der er attitude med maner ❤ 

 

 

Der kom lige en forbi, der tilbød at tage et billede af os sammen. Det er ikke taget skævt. Det ser bare sådan ud på grund af den måde stien er lavet på og bakken bagved.

Nåhhhhh ja.............

Femte dag og med urmagermesterhjernen skal der selvfølgelig ligge 5 ure på dynen før sengetid 

                                             🤪

Der havde jeg nær glemt, i dag blev Bent tilbudt 450 kameler i bytte for mig. Uha, han følte sig fristet, men kunne ikke lige overskue at transportere dem hjem til Kalundborg.... hmmmmm

5. marts

 

 

Sidste dag, og al den sol der kan nydes, skal nydes. En fantastisk ferie er ved at være slut for denne gang.

I dag nåede Bent så at få tilbudt en lille forretning i bytte - her takkede han også klogeligt nej tak... var han fristet .......hmmmmmm nej da ;o)

Det har været helt suverent at være her i Agadir, Marokko. Alle vi har mødt har været søde, hjælpsomme og glade. 

Vi har slappet af, hygget, spist, gået meget og spillet en masse 10.000 og Yatsy - og vi nævner ikke noget om, hvem der vandt flest gange. 

Vi fik mange af den lokale drink her. En Kenzi lavet af hvid rom, Malibu likør, ananas juice og Grenadine. Den er bare dejlig til en sommerdag/aften/altid

6. marts

Så er det tid til at lette fra Agadir mod København og hjem til vores eget lille paradis hjemme i Costa Kalundborg. 

Det er ikke sidste gang vi tager til Marokko, og heller ikke sidste gang med all inclusive. 

Vi har på 6 dage gået i alt 157.145 skridt = et dagsgennemsnit på 22.449 skridt. I alt 112,21 km = et dagsgennemsnit på 16,03 km. 

Så er de fleste kalorier vist også forbrændt 😎

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.06 | 10:11

Dejlige billeder og historie - godt gået.
Så forstår jeg bedre din mail/invitation
Så måske næste gang

...
11.06 | 12:58

Et skønt døgn i dejligt selskab <3 Dejligt lige at få genopfrisket weekenden med fine billeder. Kh. Nadia

...
02.09 | 19:24

Mange tak Kryger.
Jeg skulle gerne ha skrevet og lagt billeder ind i den uge der kommer.

...
02.09 | 18:54

Dejlig side

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE