Østrig 2016 del 3

Onsdag d. 24. august

I dag onsdag starter vi igen ud i automobilet og drager mod Bad Gastein, hvor vi skal se det smukke vandfald, der løber gennem byen. Vandfallet er 341 meter højt og falder i rasende fart ned gennem byen i flere etager.

Vandet kommer fra de mange mindre bække længere oppe i dalen og bruser under en bro og ned i dalen, hvor den bliver til Gasteiner Ache og løber videre nordpå - ud af dalen.. Det ene wellnesscenter afløser det næste og mellem disse står 1800-tals hotellerne bygget i flere etager op ad bjergsiderne i den vældige slugt, før Gasteinerdalen deler sig i mindre sidedale. Fra hovedvejen og ned i byen løber stejle gader, så der skal gode ben til at bevæge sig op og ned i byen - og er der noget vi har, så er det da så ubestridt

              GODE BEN Vild

Bad Gastein, der ligger 1.000 m over havets overflade, er,som navnet antyder, en bade- og kurby der siden 1300-tallet er skabt omkring de mange helbredende og termiske kilder, som undergrunden er fyldt med.

Det er en smuk gammel by, og som det ses her - bag de søde unge damer - så går det op ad bakke, ja nogen gange føles det som om det hele tiden går op op op og aller ned igen Smiler stort

 

 

Et stemningsbillede på den grå bro, hvor floden bare bruser med høj fart ned ad bjergsiden.

 

 

- og vandfaldet går bare nedad, og her på billedet, er det tydeligt at se hvor stort det er, når man sammenligner størrelsesforholdet mellem vores mænd og den storslåede natur.

......... og før der kommer kommentarer af divergernede karakter, skal det selvfølgelig pointeres på det kraftigste, at vores mænd er både storslåede, seje og super søde....

                             Hvisker

 

 

Der studeres, fotograferes, fortælles, fotograferes og fortælles igen......

 

 

Her står Bent nede, hvor floden ikke længere bruser så voldsomt.

Han ligner jo fuldstændig en globetrotter,

der har besejret den store flod Kan
 li'

 

Efter alle de op og nedture gennem denne smukke gamle by, er det tid til at hvile de gode ben, og få en kold cola....

........og selvfølgelig må der pjattes igen, så nu kan vi kende ballademagerne igen Vild

Torsdag d. 25. august

Endnu en smuk dag at være på ferie i, og den vil vi bruge på at køre til borgen Hohenwerfen, hvor vi primært vil se falconershowet med de prægtige vilde rovfugle, og selvfølgelig også udstillingen fra tilbage i tiden. Hohenwerfen er en fæstning fra omkring det 11. århundrede, og den ligger ovenfor byen Werfen. Fæstningen har gennem tiden mest været brugt som fængsel. Fra 1938 til 1987 blev den først brugt som officersskole og sidenhen som politiskole. Borgen er også kendt fra filmen Ørneborgen.Det var Hohenwerfen, der lagde kulisser til filmen. I filmen kan vi også se den tovbane, som den dag i dag fører op til borgen, som ligger på en klippe 155 meter over vejen.

Der er en flot udsigt herfra med 2500 m høje bjerge hele vejen rundt, så vi kan godt forestille os, at denne mægtige fæstning, har været velegnet til fængsel. Den har den i lange perioder også været brugt til konger, prinser og ærkebiskopper der har siddet bag tremmer her i århundredernes løb. Det er kun dem, der bliver nævnt. Hvor mange ”almindelige” dødelige, der også har vansmægtet i de grimme fangehuller, ved vist kun Vorherre. Eller ved Han?

Det er først nu, hvor vi fortæller om denne dag, det går op for os, at vi den dag - 25. august 2016 faktisk stod på den berømte Ørneborg. Vi havde tidligere hørt, at Ørneborgen ikke længere eksisterede

- se det var så en ikke helt rigtig forklaring Usikker

 

De professionelle falconerer, der arbejder ved Hohenwerfen, har bestået jæger og falkefuglens licenseksamen, og nogle har også skovbrugs- og/eller dyrlægeuddannelse. Falconerernes lejligheder ligger i Lindenhaus midt i falkefællens centrum for at sikre den bedst mulige pleje af fuglene.
Falkens kunst kræver en masse empati og følsomhed. En allround pasning af fuglene, kærlighed, lidenskab og omfattende viden om rovfuglens biologi og opførsel er nødvendig. Falke og dyrkning af rovfugle er meget tidskrævende og undertiden kan det også være skuffende. Frem for alt er det ikke en lejlighedsvis hobby, men et livs arbejde.

 

 

 

 

Det er fantastisk hvad disse dygtige falconerer kan få disse vilde fugle til.

Der var op til 5 forskellige rovfugle i luften på en gang. Det har vi ikke tidligere oplevet.

 

 

Efter det fantastiske fanconershow, var vi rundt i borgen og så udstillingerne.

Her er et rigtig godt billede på, hvor stejlt der er inde i borgen.

        Igen en udfordring for de gode ben Smiler stort

 

 

Der var et sted, hvor der var forskellige legeredskaber fra forsvunden tid - og dog, her er noget vi alle fire kendte til - og den gode fru Anette måtte lige prøve stylterne. Hold nu magle hvor var det sjovt

- både for hende at prøve, og for os at se på Vild

 

.......og jeg må med det samme lige notere, at ingen kom til skade, hverken dyr, børn eller Anette.

 

Da vi var vel hjemme igen på hotellet, og efter et godt og solidt aftensmåltid, var der koncert i den lille park i byen.

 

Det var det lokale tyroler orkester dirigeret af selveste borgmesteren, der spillede.

Det var hyggeligt at sidde der i parken, mens skumringen og mørket faldt på og høre den glade tyrolermusik.

           Det er de gode til Kan li'

Fredag d. 26. august

 

Så er det sidste dag i Fusch, før vi kører hjem mod de hjemlige strande og de røde postkasser igen. Vi vil bruge denne sidste dag på at gå en tur i det gode vejr i Zell am See.

Vi har også planlagt, at vi vil tage den store svævebane op til toppen af bjerget Schmittenhöhe.

 

Schmittenhöhe er 1965 meter højt, og der er en fantastisk udsigt hele vejen rundt.

...og i dag hvor vejret viser sig fra sin bedste side, så er det et betagende landskab at se på og være i - specielt måske for os danske, der kommer fra et fladt land mod nord....

 

Et billede der rummer så meget ro og skønhed......

men bare rolig, det ændrer sig på det næste, for det skal jo heller ikke blive for kedeligt Vild

Nemlig.... her er alt tilbage ved det gamle... og lige som vi kan li det.

Vi havde mulighed for at prøve kiteflyvning her fra toppen, og Kåre, Bent og jeg var så klar på at prøve det. Det var lige i overkanten af spændende for Anette, så planen var, hun skulle passe på vores ting, mens vi fløj ned fra bjerget. Desværre blev det ikke til noget, for derfra hvor vi ville lande, skulle vi selv finde transport tilbage - og det opgav vi, så vi har en kiteflyvning tilgode til en anden god gang.

 

Nede fra bjerget igen var der lige tid til lidt godt at spise inden vi kørte tilbage til hotellet. Sidste dag, så der skal pakkes ned igen efter en rigtig dejlig og oplevelsesrig uge med vandring i kløfter, på bjerge og RIGTIG spændende kørsel på mc i de mindste og stejleste hårnålesving, vi nogensinde har prøvet.

Lørdag d. 27. august

 

Vi er nu nået til næstsidste dag på vores rejse. vi skal overnatte her i Bamberg. En fantastisk smuk og meget spændende historisk by, der blev skrevet om første gang i år 902. Bamberg ligger i Bayern, og den har ca. 70.000 indbyggere. Her er bl.a. et universitet, og et katolsk ærkebispådømme og meget meget mere.

 

 

 

Bamberg er en vigtig øl by, og da vi kom var her ølfestival og masser af liv i de smukke gader.

Vi kan da ikke komme til sådan et sted uden de to herrer skal smage de lokale øl. Så her er et billede af vores fantastiske fynske rejsefæller Anette og Kåre til ølfestival.

Ha haDet gik nu meget stille for sig

 

 

 

 

Ja ja og selvfølgelig også et billede af fynboernes rejsefæller. Vi var også meget stille Hvisker

Her det sidste billede fra Bamberg. Bambergs domkirke er en af de tyske kejserdomkirker, og med sine fire tårne det mest dominerende bygningsværk i den gamle bydel. I kirken findes den berømte Bambergrytter, graven til det eneste helgenkårede kejserpar i det tysk-romerske rige og den eneste pave grav i Tyskland og nord for alperne. kirken er på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi har været i Bamberg. Den vil være et oplagt emne til en byferie.

Søndag d. 28. august

Uanset om vi vil det eller ej, så er det nu den sidste dag på turen. Vores sidste overnatning og dag er her i Celle. Celle er på størrelse med Bamberg, og den ligger ved floden Aller og syd for Lüneburger Heide, så den ligger ikke så langt fra Danmark. I den gamle bydel ligger der mere end 400 bygninger med bindingsværk.

Her ligger Celle slot, og ikke om de kunne stå stille de to ballademagere - så alt er igen igen som det plejer van at være. Der er ingen tvivl om, at vi også en gang skal på tur til Celle med flere overnatninger. Det er en smuk og spændende by.

 

 

Så er det slut for denne gang. Her kan vi se, hvilken vej vi skal hjem, for der vises mod Holbæk på det ene af skiltene - så imorgen tidlig er det klar på motorcyklerne, automobilet er klar med al vores pikpak og så går det afsti afsted hjemover.

 

TUSIND TAK FOR I VILLE DELE DENNE FERIE MED OS KÆRE

FYNSKE BUEBALLADEMAGER OG SKJØNJOMFRU

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

10.05 | 17:08

Heyy Joanna din skøre dejlige polak 😂
Tusind tak for din hilsen, men jeg forstår jo ikke en meter af det 😂😂
Kan du ha en fantastisk dejlig weekend
Knus Maja

...
10.05 | 12:15

Cześć Maja & Bent .....Super strona oraz zdjęcia .Mam nadzieje ze przyjedziecie do Polski i zwiedzicie piękne regiony górskie oraz jeziora .Pozdrawiam Joanna

...
03.01 | 11:12

Dejlige billeder og det er bare en fantastisk ferie ø med gode muligheder for oplevelser.
Gode billeder - ELSKER bare at se Bent med hans lyserød kuffert

...
13.12 | 20:35

Hej Jørgen.
Tusind mange tak for din søde hilsen.
Det er dejligt at høre, når andre har glæde af at læse vores rejsebeskrivelser.
Rigtig glædelig jul

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE