Rejsedagbog

Mc-Skotland del 2

Torsdag d 14. august

Da vi var færdige med at gå rundt på slottet, var bussen lige kørt ud mod Wallace monumentet, så vi gik ned i byen og fik lidt at spise. Det er en meget spændende del af byen slottet ligger i.
Der er mange gamle bygninger med hver deres historie. Vi gik ind i denne kirke Church of the Holy Rude.

Fakta om kirken:

Kirken af The Holy Rude er den næstældste bygning i Stirling efter slottet.  Grundlagt i 1129 under David I's regeringstid, som sognekirke for Stirling.

Under Robert II regeringstid (1371-1390), blev der grundlagt et alter for Holy Rude og derefter blev kirken i Stirling kendt som Parish Church of the Holy Rude for Burgh of Stirling. "Holy Rude" betyder Hellig Kors.

Historier fortæller, at kong James IV kan have hjulpet med til at bygge murene i den østlige ende i begyndelsen af ​​det 16. århundrede. I 1567 blev spædbarnet King James VI kronet her. Skudhuller på tårnet kan dateres til en belejring af Stirling Castle af Cromwells tropper i 1651.

På grund af sine tætte forbindelser med slottet, havde kirken altid støtte og beskyttelse af Stuart kongerne, især i begyndelsen af det 15., 16. og 17. århundrede, og har ry for at være den eneste kirke i Det Forenede Kongerige, bortset fra Westminster Abbey, der har afholdt en kroning og stadig er en levende kirke i dag.

Fakta om Stirling:
Stirling er en en by med ca. 42.000 indbyggere. Byen ligger på en flodslette, der strækker sig fra vest mod øst ved floden Forth, ca. 60 km. nordvest for Edinburgh. På en 75 m. høj vulkansk klippe ligger byens gamle kongeborg Stirling Castle og forsvarsværk. Op ad klippesiderne ligger den gamle bydel med mange velbevarede beboelser fra 1500 og 1600 tallet. Gamle dele af den gamle bymur er bevaret.

Siden 1800 tallet har jernbanen, kullejre (der nu er lukket) industrialisering med fremstilling af bl.a. tekstiler og tæpper og handel med landbrugsprodukter udviklet byen, som nu har bredt sig på den plane slette nedenfor klipperne.
Et universitet blev grundlagt i 1967 og har studerende fra over 100 lande.
 
Stirling var i 1400 og 1500 tallet residens for kongeslægten Stuart. Beliggenheden ved indfaldsvejene til højlandet har gjort byen til et omstridt punkt i de engelsk-skotske krige.

Stirling bliver også betegnet som kongernes og dronningernes by. Hele 7 af de største og vigtigste slag i den skotske historie er udkæmpet omkring Stirling. Da House of Stewart kom til magten blev Stirling kongeby, og den legendariske Mary, Dronning af skotland blev kronet her i 1543. I næsten 150 år var Stirling hjemsted for skotske konger og dronninger. 

Lige overfor kirken ligger der et gammelt hospital Cawane's hospital. Her fik vi eftermiddagskaffe/te og lidt kage.....

Fakta om Cowane hospital:
Hospitalet kan dateres tilbage til det 17. århundrede og ligger i hjertet af Sterlings gamle bydel.
Byggeriet blev betalt af John Cowane, en meget velhavende købmand fra Stirling. Stedet er blevet brugt som fattighus og opholdssted for 13 ældre købmænd. Senere  blev bygningen brugt som skole og hospital. I dag er der indretter kaffebar og der er forskellige udstillinger inde i bygningen.

Efter besøget på Cowane's hospital gik vi op og kom med bussen ud til Wallace monumentet udenfor Stirling.
Monumentet er et tårn og der er 264 trin op til toppen, hvor der er en fantastisk udsigt over Stirling og Stirling Bridge.

Fakta om monumentet:
Monumentet er et 67 m. højt sandstenstårn stående på toppen af Abbey Craig. Det anslås, at der gik over 30.000 tons sten til at bygge tårnet. Der er 4 værelser forbundet med vindeltrappen til toppen. I de værelser er der souvenirbutik og cafeteria, et værelse hvor der er videopræsentation af William Wallace og hans resultater, et værelse hvor generationer af skotske helte bliver mindet. Der er buster af 16 kendte skotter bl a. Robert the Bruce og David Livingstone.  Det, der nok gør mest indtryk på de fleste, er det 700 år gamle Wallace sværd, der med sine 163 cm. og knapt 3 kg. er ret imponerende. Fra toppen af tårnet er der en storslået udsigt over Forth dalen til Stirling.
Skotske Sir William Wallace var en patriot, en martyr og en vogter af Skotland. Han kæmpede for frihed fra England i kamp og sejrede ved slaget ved Stirling Bridge i 1297. Tårnet står på Abbey Craig, hvorfra det fortælles Wallace blev set samle hæren lige før slaget.
Statuen af Wallace på ydersiden af tårnet er af massiv bronze og placeret ca. 9 meter over jorden og statuen er ca. 4,5 meter høj.
 
   

Udsigt fra Wallace monumentet mod det sted, hvor William Wallace skulle have kæmpet og vundet over englænderne den 11. september 1297.

Efter besøget ved Wallace monumentet, kørte vi videre rundt med bussen, hvor vi kom ind gennem universitetet. Det første universitet i Skotland i 400 år.

Dagen sluttede selvfølgelig af med god mad og aftenhygge på et af værelserne inden vi pakkede sammen til turen til Isle of Skye dagen efter.

Fredag den 15. august

Så går turen videre til øen Isle of Skye. Der er en utrolig smuk natur på vejen til Skye, og selv om der kommer lidt regn hist og pist, er det en fantastisk tur.

Vi holdt - ja, vi kan jo lige så godt kalde det en kagepause, her ved The Green Welly stop nær den lille by Tyndrum.

.....................meget lækre gulerodskager de kunne diske op med

En lille pause på naturens vegne, og hvorfor ikke holde den her imellem bjergene..

Vi holdt og fik frokost her på The Letterfinlay Lodge hotel, og vi spiste ude med en helt fantastisk udsigt lige ved siden af. Disse billeder kan ses under Skotlands natur.
Hotellet ligger på bredden af Loch Lochy med udsigt over Great Glen. Der er ca. 27 km. til Fort Williams herfra.

Bent og Kåre syntes lige de ville stå lidt anderledes på det billede her...... ja, det blev en lang dag 

Fotopause her ved Glen Shiel. Den nordlige side af denne bjergryg kaldes de 5 søstre. Nedstigningen af ​​Glen Shiel, på vejen til Skye, tager dig gennem en af ​​Skotlands mest spektakulære bjergpas. Her i Glen Shiel blev der også udkæmpet slag mellem den engelske regering, og en alliance af jakobitter og spanier. Det var den 10. juni 1719, og her vandt englænderne.

Endnu en fotopause ved den mest fotograferede borg i Skotland. The Eilean Donan Castle.

Fakta om slottet:
The Eilean Donan Castel er et af de mest ikoniske billeder af Skotland og kendt over hele verden.
Beliggende på en ø, hvor tre store fjorde mødes, og omgivet af majestætiske landskab, er det lidt underligt, at slottet nu er et af ​​de mest besøgte og vigtige attraktioner i det skotske højland. Det første befæstede slot blev bygget i midten af ​​det 13. århundrede og stod vagt over landet.  Siden da er mindst fire forskellige versioner af slottet blevet bygget og ombygget, som den feudale historie udfoldede sig i Skotland gennem århundreder .

I dag så vi vores første sækkepibespiller, og det var denne unge dreng, der med sin musik samlede ind til kræftramte børn.

Så nåede vi over broen til Isle of Skye. Ca. 1 km. fra broen lå The Kings Arms hotel, Kylearkin. Her havde vi to overnatninger, da planen var at køre øen rundt. Det holdt desværre ikke helt.

Vi fik et rigtig hyggeligt værelse om mod gården, og det skulle vise sig at være heldigt, idet der de to aftener vi var der, også var byfest. Det fik Kåre og Anette glæde af, da de kunne høre musikken i deres værelse. God musik skulle jeg hilse og sige, og det var ikke sent, de skotter her gik til køjs.

Efter de sædvanlige ritualer ved ankomst, gik vi over på en af de lokale restauranter The Moil rest., hvor vi alle 4 fik en ret serveret i en kæmpe skål lavet af tortillas med chili con carne i. 
Vi spiste der begge dage, og de serverer god mad i rigelige mængder.

Da vi havde spist gik vi en tur i den lille by. Her er vi nede ved havnen, hvor der var lavvandet. Klokken er ca. 20 og da klokken var 22 var vandet steget ca 3 meter.

Det gamle castle i baggrunden er Moil Castle, og det kan dateres tilbage til det 15 århundrede, men menes at være ældre.

Det var en smuk aften og her er stemningen fanget ved havnen med den lille by i baggrunden. Her kan man også se, hvor langt vandstanden falder på stenene. Her i Kyleakin var det det eneste sted vi oplevede myg, og de var meget små men vældigt irriterende.

Fakta om Isle of Skye:
Skye er et af de mest besøgte steder i Skotland.
Skye eller Isle of Skye er den største og nordligste ø i øgruppen Indre Hebrider, der ligger ved Skotlands vestkyst. Øen har et areal på ca. 1.665 km² med flotte bjerge og naturscenerier og et relativt vindblæst klima. Hovedstaden er Portree.

Lørdag den 16. august

Efter morgenmaden havde vi planlagt en tur rundt på Skye. Vi ville køre sydover på øen først og besøge et lokalt whisky destilleri ved Tallisker. Vi kom godt af sted og der var, på trods af regnen, et smukt landskab.

Den sidste bid af vejen mod Tallisker var meget smal. To biler kunne ikke passere hinanden, så der var små vigepladser for hver ca. 200 meter. Det regnede og blæste også en del. For enden af vejen var der intet destilleri, så vi vendte om for at finde det. På tilbagevejen kom vi til dette sted. Her er et blødt venstresving. Det ville under normale omstændigheder ikke have haft en indvirkning på kørslen, men da der samtidig var vådt, og der lå småsten midt på vejen, kom jeg i skred i stenene, gled ud i den bløde rabat og  ramte det rør, der førte vand fra bjergene. Jeg blev kastet af op ad røret og min motorcykel slog en kolbøtte og landede i klipperne.



Bent kørte bagved og denne dag optog han video, så styrtet blev optaget.
Jeg var helt utroligt heldig. At blive kastet af før klipperne og lande op ad røret.... den dag var alle mine guder og afguder med mig og holdt deres hånd under eller over mig.
Bent råbte op og dyttede til Kåre og Anette, der kørte forrest, men de så eller hørte intet. Han fik sat sin mc og kom over til mig. Da var jeg allerede på benene, temmelig rystet men okay. Motorcyklen lå i klipperne og vi kunne ikke få den op uden hjælp.
Der kom 3 unge franskmænd, Kåre kom retur og sammen fik vi 6 motorcyklen op på vejen.
Den så ud, som på billedet her.
Koplingsgreb knækket, venstre håndtag røget af, styrtbøjlen i venstre side bøjet så den fulgte næsten motoren rundt. En revne i vindskærmen, der kunne skubbes på plads, og en mindre bule i en lygte. Beslaget til venstre sidetaske bøjet så tasken så totalt misdannet ud.

Her er klippen motorcyklen landede i, og en af de furer jeg fik pløjet op.
Kåre og Anette fandt det lokale postbud, der kunne fortælle om den lokale mekanikker, og på den måde kom vi i kontakt med hjælp. SOS blev kontaktet, og det hele løste sig på bedste vis.
Jeg blev tjekket på hospitalet i Portree, mc'en ville blive kørt til Inverness om mandagen, og vi fandt to andre overnatninger i og omkring Inverness.
Kåre og Anette er jo to fantastiske mennesker, så de blev sammen med os i stedet for at fortsætte som planlagt til Ullapool og Talmine længere nordpå. Bent og de to fulgtes derfor søndag til Inverness på mc, og jeg blev kørt med taxa samme sted hen.

Søndag den 17. august

Søndag morgen skulle vi så videre mod Ord House i byen Muir of Ord ca. 13 km. før Inverness. Bent, Anette og Kåre kørte lidt i ni, og jeg havde en aftale med taxaen om at blive hentet kl. 9.
Dagen før var jeg blevet kørt fra Portree til Kyleakin af en gammel mand. Han var far til ejeren af Gus's taxa, og i dag skulle jeg så køre med Gus. En fin tur, hvor jeg fik snakket en masse om Skye og fik lidt af familiens historie.
Kl. 11 ankom jeg til Ord House B&B, og blev godt modtaget. Jeg fik lov at komme op på værelset før tid, hvor jeg ventede på de andre 3 skulle ankomme. De kom ca. en halv time senere.

Fakta om Ord House:
Huset er ganske charmerende og fra 1637. Der er 12 værelser, der alle er forskellige i indretning og farver. Der er en meget stor urtehave tilknyttet, der leverer de fleste friske frugter og grønsager til den hjemmelavede mad. Kokken, der er fruen i huset, har fået pris for sin madkunst de sidste mange år, og det smagte dejligt.

 

Vores meget hyggelige værelse, hvor det gik lidt ned ad bakke mod det fine røde badeværelse. Et meget charmerende værelse, og et fint gammelt hus, hvor der var mange rum i forskellige skæve planer.

Her havde man afskaffet numre på værelserne og givet dem navne fra området, personer eller farver. Vores hed Jura. Kåre og Anettes hed Mackenzie suiten. Det skulle senere vise sig, at Ord House havde været hovedsæde for Mackenzie klanen, der startede Glen Ord destilleriet, der ligger kun et stenkast fra Ord House.

Herefter var det Mr. and Mrs. Mackenzie, der var med på tur....ret sjovt

Vi spiste frokost her i baren og jagtstuen på Ord House, og da vi jo kun havde 3 mc'ere, og jeg ikke turde sidde bagpå, så blev det besluttet, at vi også ville indtage vores aftensmad her. Det foregik i den fine spisestue ovenpå.

Efter frokost gik vi de ca. 500 meter over til Glen Ord destilleriet.
Her har vi hr. og fru Mackenzie og så Bent

Deres varemærke er: The Singleton of Glen Ord.
Vi kom over og betalte 6 pund hver for en fantastisk oplevelse. Vi blev vist rundt af en herlig ældre herre, Gordon. Han fortalte, da vi som danskere var med, at hans stedfar havde været dansker.

Han var utroligt god, sjov og levende til at fortælle (og nem at forstå) historien om Glen Ord og deres fremstilling af whiskyen.

Glen Ord Distillery blev grundlagt i 1838 af Thomas Mackenzie, hvilket gør det til et af de ældste i Skotland. Stedet ligger på kanten af ​​Black Isle vest for Inverness. Glen Ord  malter sin egen byg, og anvender den lange gæring og langsomme destillationsmetode, som der er gjort gennem generationer.
Kornet kommer fra de lokale bønder og vandet fra de lokale floder. Det er det, der er med til at gøre denne whisky speciel i sin smag. Dette sammen med den længere gæringsproces og egetræsfadene, whiskyen ligger i.

Vi måtte desværre ikke tage billeder inde hvor de fremstiller whiskyen, men inden da ventede vi, hvor der var udstilling, så her er der et billede af tønderne.

Det her var en stille dag, hvor vi besøgte destilleriet og ellers slappede af, spiste og hyggede os.

Samtidig skulle vi finde overnatning til dagen efter, da vi ikke kunne få en ekstra overnatning her, og ikke kunne komme ind en dag før, det sted vi havde booket hjemmefra.

Mandag den 18. august

Inverness blev for mit vedkommende indtaget i taxa, og de 3 andre kom selvfølgelig på mc. Min mc ville ankomme til Mitchells motorcyckles omkring middag, hvor de så ville se, hvor lang tid det ville tage at reparere den, så den kunne køre igen.

Vi havde fået overnatning på Inverness City Suites lige på gågaden. En lejlighed med to værelser med eget badeværelse, fælles stue og køkken. Et fantastisk flot sted, hvor vi også fik lov at komme ind før tid.
Dette sted kan varmt anbefales til en familie på 5, eller to par der rejser sammen.

Vores værelse i lejligheden, hvor der var to dobbeltsenge. Her kunne der snildt sove 4 personer. Kåre og Anette havde "det lille værelse", hvor der kun  var en dobbeltseng

.........................meget stort badeværelse.

- og den store stue, hvor der bag halvmuren var et veludstyret køkken, hvor intet manglede.

Her er der gang i kortlæsningen, både til turen dagen efter, og hvor langt udenfor byen motorcykelforhandleren ligger. Planen var at gå derud for at tjekke status på min mc, hvis ikke der var meget langt

Der er kun 2 km. ifølge min GPS, siger Kåre smilende. Det kan vi da sagtens gå.... ja ja da men det viste sig, at der var 4,5 km hver vej......så vi dagen efter

Så vi gik og vi gik....ingen billeder derfra, for kameraet havde også fået et slag ved styrtet og mistede strømmen. Det viste sig senere, at et stykke papir bag lågen til batteriet, kunne klare det problem.

Anette og jeg måtte lige tjekke udsigten fra vindueskarmen, og det fik Bent til at tage dette billede af vores små popo'er 

Sådan så det blå mærke ud på højre underarm to dage efter styrtet... det på venstre arm var noget mindre. Det store mærke var noget ømt, og ellers var der ingen mærker - kun sår på sjælen og frygt for at komme ud på små veje og skarpe sving igen.....

Godt råd er jo - hurtigt op på hesten igen, ellers bliver det bare meget værre..

Tirsdag den 19. august

Tirsdag morgen og vi skal selv sørge for morgenmad. Der hvor vi havde spist aftenen før.....lige ved siden af lejlighederne, lukkede de først op for morgenmad kl. 10 - og med Bent og Kåres indre ur, så ville det bringe totalt uorden i deres system. Såh.. i stedet for at handle ind og smide det, det var for meget ud, gik vi på McDonald og fik morgenmad... Det kan spises og det er så det, men det var sjovt.

Vi kunne hente min mc omkring middagstid, så vi brugte formiddagen til at se på det lokale slot og kirken.

Ja, nu skulle der jo lige tjekkes op på de 3 motorcykler, der stod inde bag en låst port på et parkeringstag.

Her er udsigten fra taget over mod vores lejlighed og gågaden.

Her er Inverness Castle, der i dag fungerer som politi og retsbygning.

Borgen er bygget på en klippe med udsigt over floden Ness
. Den røde sandstensborg, der ses idag, blev bygget i 1836 af arkitekt William Burn . Borgen er bygget der, hvor der i det 11 århundrede lå en borg bygget i træ. Der har været en borg på dette sted i mange århundreder. Selve slottet er i øjeblikket ikke åbent for offentligheden, men oprettelsen af en arbejdsgruppe, skal undersøge muligheden for at gøre det i fremtiden. På nuværende tidspunkt er kun slotsparken åben for offentligheden .


Fra slotspladsen er der en fantastisk udsigt ud over Inverness.


Inverness er den største by i det skotske højland. Byen er administrativ centrum i regionen Highland, og har ca. 50.000 indbyggere

De unge mennesker her, skulle lige være fjollede,
............. ikke at det skete ret tit på turen uha der var lange dage imellem så her er de foreviget søde, fornuftige og smilende

På den anden side af floden Ness ligge St. Andrew's Cathedral. Her er den fotograferet oppe fra slottet.

Her var det igen galt med kameraet, så jeg håber på at få et par billeder inde fra kirken af Kåre.... ikk Kåre


Efter besøget i kirken skulle vi pakke og ud at hente min mc, så vi kunne komme videre til Ardersier ca. 15 km. øst for Inverness.

Efter en tur på motorcyklen igen og stadig med styrtet i kroppen, ankom vi til et utroligt hyggeligt bed and breakfast i Ardersier.
Ardersier
er en lille by, der tidligere fungerede som fiskerby ved Moray Firth øst for Inverness nær Fort George og byen Nairn.
I dag er landsbyen et populært turistområde på grund af den smukke natur, kysten, og det nærliggende Fort George, som stadig er en aktiv base for den britiske hær.
Postkontoret lukkede i landsbyen for et par år siden, og den gamle kirke, er ikke længere i brug.

Der er en ny kirke, Ardersier Parish Church, hvor skuespilleren Hellen Mirren og Taylor Hackford blev gift i 1997.
Der er to små butikker - RS McColl og Spar - et apotek (som i øjeblikket har en posttjeneste), frisører, flere B & B, en pub og et hotel.
 

Her er alle 4 motorcykler parkeret på rad og række. Et syn huset unge søn på ca. 7 år, var helt vild med at se, fortalte hans mor.

Vores værelse i The Inchrye Bed & Breakfast. Det var i familiens private bolig værelserne lå. På nogle af dørene stod der privat, og det var her familien boede, når der var lejet ud.

Kåre og Anettes værelse havde også stue til, og det var familiens private stue, fyldt med billeder fra specielt faderens tid i militæret.

Kåre og Anettes stue i smukke farver, og møbler man druknede i. I disse omgivelser kom nok turens mest gennemtænkte, lange og sjove aftentale fra Hr. Mikkelsen

En fantastisk solnedgang set fra vores vindue. Lyset var helt specielt med den himmel. 

Næste morgen var vi tidligt oppe for at køre videre mod Edinburgh, men inden vi kørte fik vi turens bedste morgenmad.

Vi kunne hente havregryn eller anden slags morgenmad med mælk på. Herefter kom den unge kvinde, der ejede stedet ind fra sit køkken med en tallerken til hver af os. På den lå der 3 slags ost (vi savnede ost på hele turen) marmelade, scone, smør, jordbær, vindruer, toast og en lille croissant. Der kom kaffe og te - det var så lækkert.

Jeg har lagt et link til stedet under Links.

Onsdag den 20. august

Det er nu blevet onsdag i den anden uge af ferien, og nu går det stærkt mod enden.....

I dag går turen videre til Edinburgh ca. 325 km. mod øst. Inden skulle vi lige forbi det engelske Fort George lige udenfor Ardersier.

Jeg fandt lige et oversigtsbillede af fortet. Det er jo mega stort.
Fort George er den største artillerifæstning i Storbritannien.

Efter nederlaget i 1746 ved Culloden, byggede George ll fortet som den ultimative beskyttelse mod yderligere uro fra Jacobitterne.

Garnisonens bygninger, forsvarsartilleriet er spækket med kanoner og den fantastiske samling af våben - herunder bajonetter, musketter, sværd og ammunition - giver et fascinerende indblik i det 18. århundredes militære liv. 

Da vi forlod Fort George og Ardersier, fortsatte vi til Loch Ness som vi fulgte hele vejen ned på den højre side.
Her ved bredden af Loch Ness ligger Urquhart Castle.

Fakta om slottet:
Slottet ligger ud til søen Loch Ness 21 km sydvest for Inverness.

Oversigtstegning over slottet

De nuværende ruiner stammer fra mellem det 13 og 16. århundrede, selv om slottet er bygget oven på en tidlig middelalderlig befæstning. Urquhart blev grundlagt i det 1200-tallet og spillede en rolle i Den skotske frihedskrig i 1300-tallet.

Det blev efterfølgende brugt som kongeligt slot, og angrebet flere gange af Jarlerne af Ross fra MacDonaldsklanen. Slottet blev givet til Grantklanen  i 1509, selvom konflikten med MacDonaldsklanen fortsatte.

På trods af en række yderligere plyndringer blev slottet forstærket, blot for at blive forladt i midten af 1600-tallet. Urquhart blev delvist ødelagt i 1692 for at forhindre Jacobstyrkerne i at bruge det, og efterfølgende forfaldt det. I 1900-tallet overgik det til statens eje, og det blev åbnet for offentligheden. Det er i dag et af de meste besøgte slottet i Skotland

Slottet ligger på en landtange med udsigt over Loch Ness, og er et af de største slotte i Skotland baseret på areal. Adgangen foregik fra vest og forsvaret med en grøft og en vindebro. Bygningerne på slottet blev placeret omkring to kabinetter. Det nordlige kabinet, også kaldet Nether Bailey, har de fleste af de intakte murværker, heriblandt portbygning og det fem-etagers Grant Tower i den nordlige ende af slottet. Det sydlige kabinet, også kaldet Upper Bailey, er placeret højere en Nether Bailey og har sparsomme rester af tidligere bygninger.

Flere observationer af kryptidet Loch Ness-uhyret er blevet rapporteret i og omkring Urquhart Castle.

Et billede, der måske kan give en lille fornemmelse af, hvor stort det har været....

Sidst på eftermiddagen og i regnvejr ankom vi til Hotel Twenty midt i Edinburgh. Kåre var inde for at høre, hvor vi kunne parkere vores motorcykler, og fik at vide vi bare kunne parkere nede ad en sidevej. Der var plads til mc'ere. Det var der så ikke, men ejeren af hotellet fortalte, at han havde holdt der i flere måneder med en scooter, uden der var nogen, der havde sagt noget til det.

Derfor gjorde vi da det samme - med det resultat, at vi dagen efter fik 2 parkeringsbøder hver a' 60 pund med ca 6 timers interval......fuk noget høns. Nu afventer vi så, om det skotske færdselspoliti står og banker på døren om en måned.......

Da planen er vi skal være her på hotellet i to dage, er det jo fantastisk det ligger i centrum af byen, men for hulan da oss..... værelset var langt og smalt, så sengene stod i hver sin ende af værelset.

Det kunne så være, hvad det var, men madrasserne havde være nye for længe, så de var taget til de evige madrasmarker for længe siden. Bent forsøge ellers at vende dem, men det var lige fedt - så det hotel her kan vi ikke anbefale.

Det eneste positive var vist, at vi fik ost på morgenbordet


Torsdag den 21. august

Så er der dømt turist hele dagen i den skotske hovedstad, og vi lægger ud i fin stil efter morgenmaden. Det regner, men vi er da fra landet, hvor det også regner en pæn del, så det skræmmer ikke.

Her er Bent, Anette og Kåre - alle iført det til lejligheden mest passende dress REGNTØJ - og er ved at REGNE ud hvilken vej vi skal gå, for at komme op til Edinburgh Castle.

...........................jeg tror Anette bare ser til....klog Quinde 

Ikke så langt fra hvor vi boede, stod der disse to store giraffer i naturlig størrelse.

Fakta om Edinburgh:


Edinburgh
(Skotsk gælisk: Dùn Èideann) er hovedstaden i Skotland og hovedsædet for det skotske parlament. Det er den anden største by i Skotland og den syvende mest befolkede by i Storbritannien. Byens indbyggertal på 495.360 (2011) og det overgås kun  af Glasgow. Byen har været hovedstad siden1437 og kom i 1995 på UNESCO's Verdensarvsliste. Byen er med ca. 13 mio. besøgende om året den næststørste turistby i Storbritannien efter London. The City of Edinburgh Council leder denne, én af Skotlands 32 lokale statsområder.

Byen var en af de største historiske midtpunkter i Oplysningstiden, ledet af Edinburgh Universitetet. Dette var medvirkende til at give byen dets øgenavn Athens of the North (Nordens Athen). Distrikterne i Edinburgh's gamle og nye bydel (Old Town og New Town) kom på UNESCO's Verdensarvsliste i 1995 som en anerkendelse af Medieval Old Town's unikke karakteristika og den planlagte Georgian New Town. Dette dækker foruden den gamle og nye bydel også områderne Dean Village og Calton Hill

Her har vi et flot billede mod Edinburgh Castle fra North Bridge, der krydser fjorden Firth of Forth.

Fakta:

Bylandskabet består af syv klipper og højdedrag, hvoraf flere er udslukte vulkaner, bl.a. det centrale Castle Hill (135 m) med Edinburgh Castle. Klart afgrænsede bydele afspejler kontrasterne mellem byens mange etniske og sociale grupper.

Det gamle Edinburgh er bygget tæt og højt omkring gaden Royal Mile på strækningen mellem Edinburgh Castle og kongeslottet Holyroodhouse. Her ligger bl.a. den nu presbyterianske, gotiske Saint Giles' Cathedral, domhuset Parliament House (brugt som parlament 1632-1707) samt The City Chambers (1761) med bystyret.

I den gamle bydel findes også Royal Scottish Museum, Royal Scottish Academy (1832) og National Gallery of Scotland (åbnet 1859) med en fremragende samling af europæiske kunstværker. Monumentet for digteren og forfatteren Walter Scott er et 60 m højt tårn i gotisk stil fra 1877. I bydelen Holyrood ligger den nye skotske parlamentsbygning, som blev åbnet i 2004.


En af de mange gamle smalle gader i byen.

Tjek lige vinduespudseren nederst i billedet - imponerende

Fin bus, der kører rundt i byen og tilbyder guidede ture.

Et billede fra det meget store slot.
Fakta:
Dette mest berømte skotske slot har en kompleks bygningshistorie. Den ældste del, St. Margarets Chapel, stammer fra det 12. århundrede. Riddersalen blev rejst af James IV omkring 1510. Batteriet Regent Morton i slutningen af ​​det 16. århundrede. First World War og Scottish National War Memorial efter Første Verdenskrig Slottet huser de Honours (kronjuveler) i Skotland, Stone of Destiny, den berømte 15. århundrede pistol Mons Meg.

Det er en fantastisk historie, der er på stedet.

Her var der endnu en sød skotte, der lige tog et fællesbillede af de 4 musketerer.

...og her boede soldaterne på den tid....sikken en dunst der må ha været

Her et kik ned ad The Royal Mile. En vej, der går fra Edinburgh Castle, og ned til slottet i Hollyrood (der hvor den engelske dronning bor, når hun er i Skotland)


Gaden var fyldt med diverse gøglere, skotter der spillede på sækkepiber, forskellige events og som her, hvor selveste Jack Sparrow stod og lavede ansigter for en skilling

Denne 36 årige (lettere erotisk buttede) skotte stod på en aluminiumsstige i kilt og junglerede med 3 knive.

Han smed kilten og stod stadig på stigen, nu kun iført lilla boxershorts, bælte og hvide solbriller......

- og så junglerede han igen med knivene mens han gik 360 grader rundt om sig selv på stigen... en herlig gut med et fantastisk humør og humor.

Efter besøget på Edinburgh Castle og op og ned ad the Royal Mile, gik turen over til Carlton Hill, hvor vi gik de 143 trin op i tårnet på The Nelson Monument.

Fakta om Carlton Hill:

Calton Hill

Den panoramiske udsigt fra Calton Hill har forbavset og inspireret besøgende i århundreder. Store vartegn kan ses fra et fugleperspektiv: Arthurs sæde med Crags bag Holyrood Palace og Parlamentet, Leith og Firth of Forth, Princes Street i sin nye by gitter og Royal Mile klatre op mod slottet.

Carlton Hill er også berømt for sin samling af historiske monumenter, som udgør nogle af de vigtigste vartegn i byen. Et af de mest slående er det National Monument, inspireret af Parthenon i Athen. Beregnet til at mindes de skotske soldater, der døde i Napoleonskrigene. Det blev aldrig færdiggjort, så kun de tolv søjler ses i dag.

Læg også mærke til Nelson Monumentet, formet som et omvendt teleskop. Det blev færdigt i 1816 til minde om admiral Lord Nelsons død ved Slaget ved Trafalgar i 1805. 

                                                      

City Observato ry er også placeret her, en bygning i græsk tempelstil tegnet af William Henry Playfair i 1818. Det var her, professor Thomas Henderson blev udnævnt til første royale astronom i Skotland i 1834. Han opdagede, hvordan man kan måle parallakse og afstanden af ​​stjernerne i denne bygning.

Igen har fruen stukket sin muskuløse højre arm ind gennem tremmerne, for at snuppe et billede af The Hollyrood Palace.

Ja, dronningen var ikke hjemme, da vi kom, så der
blev ikke inviteret på Five O'Clock tee denne dag.  

Fakta om Hollyrood Palace:
The  Palace of Hollyroodhouse, i daglig tale Hollyrood Palace, er den officielle residens for den brittiske monark i Skotland.

Paladset har fungeret som bopæl for konger og dronninger siden det 16. århundrede, og er stedet hvor der afholdes officielle arrangementer af statslig karakter.

Stedet blev grundlagt i 1128 af David I af Skotland som Hollyrood Abbey, og var i starten kloster. Klosterets tætte beliggenhed på Edinburgh Castle betød, at det ofte blev benyttet af Skotlands monarker. 


Fredag den 22.8

Det er blevet fredag, og nu er det turen til den sidste overnatning, før færgen hjemad i morgen lørdag.

Vi er kommet til den lille by Jedburg, og her fik vi formiddagskaffe/te - og kagen - på det sidste skotske cafeteria kaldet Simply Scottish.

 

Omkring middagstid kom vi til grænsen mellem England og Skotland.

Her er vi ved grænsestenen, og det er lidt vemodigt at forlade det skotske højland.

Frokost i det grønne eller hvad med at kalde det frokost på Tingstedet

Hyggeligt var det i hvert fald.

.............................................Jeg kan ikke huske, om Kåre, inspireret af omgivelserne, kom med en lille tale før vi kørte videre mod den sidste overnatning før færgen.

The Little Hide, en campingplads med de mest charmerende campinghytter, jeg til dato har set. Det lignede halve whisky tønder, og var så hyggelige.

Sådan så de ud indeni, meget enkelt og fint.

Se, nu var det jo sådan, at vi mente at have styr på planlægningen hjemmefra. Hvor meget tøj vi skulle have med for at klare 15 dage, ekstra olie og diverse værktøj til motorcyklerne, plaster i tilfælde af... o.s.v.

- men ingen af os havde lige tænkt, at The Little Hide var en campingplads, hvor man har alt med sig.... Ja, her var der selvfølgelig senge med dyner og det hele.. men håndklæder, kopper, glas og andre fornødenheder for at klare campinglivet.....det havde vi ikke skænket en ærlig tanke...

Nu var vores redning så her i dette lille feltkøkken bestående af et køleskab, en mikroovn og en minifryser. Her havde andre tidligere campister efterladt diverse paptallerkener og plastikbestik, til andre i nød
......for i den ellers så velassorterede, lille forretning der hørte til, kunne man ikke købe disse ting..
Vi kunne købe små tærtestykker og noget pie. Det gjorde vi så, og vi købte en pose havregryn og to halve liter mælk til morgenmaden,

Næste problem dukkede nu op af disen...hvad skal vi spise den af???

Jo, nu stod der så to store rødvinsglas i feltkøkkenet, så dem tog vi med.. det måtte kunne virke

Mikroopvarmet tærte og pie,
kolde colaer og
kolde Ness pilsnere,
Kåres aftentale
og hyggen var som aldrig før

Lørdag den 23. august

I dag skal vi nå Harwich, så her står Bent kl. 5.30 lørdag morgen og spiser havregryn med mælk af et rødvinsglas....kan det næsten blive hyggeligere

Vi på vejen igen, og solen er stået op til en smuk morgen, den sidste dag på det engelske kontinent. Nu går det mod færgen, og den hjemlige kyst - og den rigtige side af vejen at køre i

Frokost på havnen i Harwich inden tjek ind og de 18 timer på båden....vi er klar til at tage hjem

- og så var det altså Kåre, det tog dette billede...ved ikke lige, hvad der var i hans cola?????

Kursen er sat øst over og vejret er skønt at sejle i nu....

Næste morgen var der en del bølgegang, så vi var et par stykker, der lige måtte have lidt styrkende i pilleform af en af de ansatte på færgen

Endelig på dansk grund, og hvor var det fantastisk at køre på vejen igen - i den rigtige side

Her er vi på en rasteplads lige før Odense, hvor vi tog afsked med Kåre og Anette.

På trods af de ting, der gik galt, de ting vi ikke lige havde tænkt på, de veje, der var blevet flyttet i forhold til hvad fru Garmin  og Hr. Tomtom kendte til, ja- så var det en fantastisk dejlig ferie, hvor vi fik en masse oplevelser, en masse ny viden om Skotland, hinanden og os selv, fik grinet rigtig meget og fik hørt søde sjove og alvorlige taler.
Vi fik kørt 3112 km. og brugt en del penge, men de var hele turen værd.

TUSIND TAK
FOR EN DEJLIG FERIE
TIL OS ALLE FIRE
 

PS. Der er taget ca. 700 billeder på turen. De er barberet ned til ca. 400, og der er 124 billeder her på Skotland del 1+2, og så er der 27 billeder med musik under Skotlands natur. Kommenter dem gerne til os, og læg en hilsen i vores gæstebog... Tak for du gav dig tid til at se vores historie.


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.12 | 20:35

Hej Jørgen.
Tusind mange tak for din søde hilsen.
Det er dejligt at høre, når andre har glæde af at læse vores rejsebeskrivelser.
Rigtig glædelig jul

...
11.12 | 18:15

Et visitkort kan føre til mange oplevelser. Fra "Kreativ Beton" til denne hjemmeside, med rejsebeskrivelse af en tur til Skotland. Tak for det.

...
21.05 | 03:36

Hej Maja og Bent.
En vildt pragtfuld side!!! Den er jeg ret vild med!
Denne side har jeg nu delt på Facebook.
God weekend. <3

...
11.04 | 14:57

det er bare super

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE