 |
|
|
 |
|
Grønland 29.6-6.7 2011
Den 29. juni var dagen, hvor vi sammen med mor/svigermor, skulle op til det kolde nord og besøge Ole. Han er Majas lillebror og bor på fjerde år på Kulusuk. en lille ø - meget lille ø - på østkysten af Grønland.
Naturen er fantastisk og tog sig ud fra sin bedste side de dage, vi var der.
På Kulusuk er der en lufthavn, en bygd og diverse forladte ting fra amerikanernes tid på Østgrønland.
Her er Ole og hans grønlandske kone Kirstine. De bor i en lille lejlighed i mandskabsbarakken, der tilhører Kulusuk lufthavn, hvor de begge arbejder.
Når vi skulle en tur ned i bygden, så gik vi de fleste dage, for vejen på øen er ikke af den bedste kvalitet, hvis man som os, har rygge der er under gennemsnittet i holdbarhed. Så Ole kørte en dag vores gamle mor derned på den 4-hjulede ATV. På vejen hjem fik Bent og jeg også kørelejlighed, så vi sad 4 mand høj på den. Det var ingen fornøjelse, for alt blev rystet løs i hele skroget - uha...... det var både første, sidste og eneste gang vi tog os den tvivlsomme oplevelse. så var det bedre med "apostelenes heste" altså kondisko og vandrestaven 😎
Naturen er ubeskrivelig, og billederne kan slet ikke gengive de fantastiske scener vi oplevede. Alligevel skal de med, for de kan give èn fornemmelsen af naturens skønhed.
Her sidder vores Mutti og nyder den smukke udsigt. En stille dag, hvor bjergene spejlede sig i fjorden, og viste sig fra deres mest charmerende side.
Når det hver dag var lavvande i fjorden strandede de små isbjerge på klipperne. Her står miss Maja ved siden at et. Den øverste kant af isbjerget er den synlige del, når det igen er højvandet. Det skal lige nævnes, at hun er 164 høj........ såhh.... den har en pæn størrelse 🙂
Her er Bent hoppet op på isklodsen, og det giver jo et godt billede af størrelsen, for han ser da ikke meget større ud end en pose morgenbrød på den isklods der.
En dag inde i bygden blev Bent og jeg lige foreviget sammen med Ole og Kirstine
Bygdens lille kirke, hvor der var konfirmation om søndagen. En spøjs oplevelse, hvor folk gik ud og ind af kirken under det meste af konfirmationshandlingen. På et tidspunkt så vi også, at rigtig mange af de, der var i kirken sad og græd. Man skulle tro vi var til en begravelse, og da jeg spurgte Torben - lufthavnschefen - fortalte han, at befolkning på Kulusuk havde let til tårer ved højtidelige begivenheder. De kunne også sidde og græde til en julesalme.....😉 nåh, men det var nu hyggeligt, og alle 13 konfirmander var meget fine...enten i hvide kjoler eller nationaldragter.
En dag gik Bent og jeg op på klipperne, der lå lige inden bygden og tog dette billede. Bygden ligner på afstand en masse små legoklodser i røde, gul, grønne og blå farver, der er kastet tilfældigt og ligger, hvor de landede. Der bor ca. 302 mennesker på Kulusuk, så det er et meget lille samfund.
Nu kan man ikke ha været på Grønland uden at ha oplevet trommedans, så vi tog ned på hotellet og så en af de lokale trommedansere. Det var en af de eneste kvindelige trommedansere på Grønland - Anna. Hun havde sit ene barnebarn med og to andre børn fra bygden.
Der kommer ca. 4000 turister til Kulusuk om året. Mange er der som endagsturister, men en del er der også 3 dage på hotellet, hvor der så arrangeres trommedans og kajakopvisning af en af de lokale fangere.
Pelle, den lokale fanger, der laver opvisning af sin kunnen for turisterne. Hans kajak er ca. 80 år gammel og lavet af hans bedstefar. Pelle gav den nyt skind for 3 år siden, og ellers er den som da bedstefaderen lavede den.
Naturen på Grønland er jo fantastisk, og vi kunne fylde resten af vores kvote af billeder op med naturbilleder derfra.... men vi må begrænse os, så derfor komme nogle af de bedste til slut...
Det er en barsk natur, og alligevel er der små planter der trodser vind og kulde. Her er små lyslilla blomster ca. 5 cm. høje, der hager sig fast til klipperne
Et lille udsnit af bjergene der omkranser lufthavnen.
Udsigten fra Dey 4, en gammel radarstdion amerikanerne havde i koldkrigstiden. Den er nu ejet og drevet af Grønlands telestyrelse.
Solnedgangen set fra Dey 4 kl. 22.30
Den sidste aften kørte vi ud for enden af landingsbanen, hvor vi fik disse smukke billeder af solnedgangen, og her var klokken ca. 24.... det bliver ikke helt mørkt om natten på denne tid af året, og solnedgangene er fantastiske
For enden af landingsbanen var der et stort område med en masse forskellige små blomster. Hvide, lilla, gule og orange. Her er et lille udpluk af dem, og for at få en fornemmelse af deres størrelse, ja, så måttte jeg lige sætte en lighter op ved siden af. De orange med de tykke blade kaldte de salatblomster. de blev samlet ind på denne tid af året og konserveret på en måde, så de kunne holde sig. de blev spist som vi spiser salat, og de smagte dejligt - også direkte plukket fra planten.
Vi smagte også hvalros, spæk fra hvalrossen og spækhugger....meeeen vi bliver nu aldrig til grønlandsk mad. Vi holder os til den hjemlige kost og nyder istedet naturen - barsk og smuk som den er.
Dette må så blive det sidste af rigtig mange billeder fra Kulusuk. Det har været svært at vælge, og der er mange endnu, der burde ha været med. En tur til Grønland, naturen og folket er svært at beskrive og gengi i billeder. Det skal opleves 🙂
Hvis du vil kende lidt mere til historien om Kulusuk og lufthavnen,
er her et link til en hjemmeside, hvor der er meget at læse.
Du skriver Alfis homepage på Google
- og går ind på Om Kulusuk og Kulusuk lufthavn, så er du på Alfis homepage med en masse gode oplysninger og historie.
Du kan også prøve
iserit.greenneet.gl/alfis
|
|
 |
|
|
|