Rejsedagbog

Arizona 13-24/9 2011

Tirsdag den 13/9 2011


Så kom dagen, hvor vores drøm skulle føres ud i livet.
Arizona rundt fra den 13/9 - 24/9 2011.

Vi rejste med MC-rejser.
Rejseleder og indehaver: Hans Jacob Sternkoph
Hjælper og medchauffør: Søren Strunge

Rejsebeskrivelsen fylder så meget, så vi har været nød til at dele den i to, så her kommer første del. 
Samtidig vil der ligge en billedserie underlagt med musik, hvor de billeder,
der også skal med, kan nydes.
Når du forstørrer kortet op her til højre, viser de hvide knappenålshoveder, hvor vi overnattede.

Tak for du tager dig tid til at dele vores rejse med os.

Vi tog fra Københavns lufthavn kl. 10.20 tirsdag den 13. september, hvor vi havde mødt de andre deltagere. Stemningen var fin, men bar også præg af, at kun få kendte hinanden på forhånd. Vi havde dog set hinanden til fællesmødet i Odense den 10. august, så helt mundlamme var vi da ikke

Vi fløj i 1½ time til Frankfurt, hvor vi ventede ca. 2 timer for derefter at flyve i 10½ timer til Los Angeles.

Her er vi lige ankommet til hotel Radisson LAX, som ligger på lufthavnsområdet i Los Angeles. Vi ankom kl. 17 lokal tid, og det var kl. 02.00 hjemme i Danmark, så øjnene var ved at være små.

Op på hummeret som viste sig at være en mindre et-værelses med karbad. De senge var da kæmpe store - meget større end den vi har hjemme, så vi sov i den ene, og brugte den anden som "klædeskab."

Vi havde to overnatninger her, da man ikke må leje mc'er det første døgn efter ankomst pga jet-lag. Det var en super idé, for godt nok bliver man 9 timer "yngre", men ikke mere frisk - uha da da. Så den næste dag skulle bruges på sightseeing i L.A.
Her skal tilføjes at L.A. er på størrelse med Sjælland. Der bor ca. 14.000.000 mennesker og et ukendt antal illegale indvandrere.

Tidligere havde der været stor og fin velkomstmiddag på ankomstdagen, men Hans Jacob havde lært af erfaring, at den var bedre lagt dagen derpå, da alle havde meget små øjne omkring kl. 21 lokal tid, så vi gik i baren og fik en lille drink inden den lille velkomst-burger.

Her er vi alle bænket omkring det store bord. Der blev serveret de lækreste burgere, jeg nogensinde har smagt. Det var en himmerrigesmundfuld efter en hulens lang rejse.
Smagen og duften var perfekt, og det viste sig, at vi fik burgere de 5 første dage på turen - men med den smag, så var der ingen protester fra Bent og mig. Er der noget de amerikanere kan, så er det at lave burgere.
Den ene tjener hed Miguel, og han mindede utroligt meget om den lille tjener i Halløj på badehotellet. Han var rigtig sjov.
Efter maden listede alle til køjs omkring kl. 22 - kl. 7.00 dansk tid - så en mega lang dag.

Onsdag den 14/9 2011

Så er vi klar til at indtage Los Angeles.
Vi skal på sightseeing, og det skal vise sig, at Hans Jacob er en rejseleder, der ved hvad han taler om, og som har sat sig ind i tingene. Han er kommet i USA siden 1968, så han ved mere end mange amerikanere om store dele af USA. Vi blev til stadighed imponerede over hans viden.

Vi skal med en stor bus ført af en ældre chauffør fra Tahiti. Josefh Henry, en herlig gut med smil i øjet. Han kunne godt li at gi et trut i hornet, når han så de kønne piger, men det lød flere gange fra H.J: don't honk the horn Josefh -

Vi startede med at køre til downtown, der stort set kun består af den ene store kontorbygning efter den anden. Efter kl. ca. 17, er der ikke meget liv der. Det er ikke som downtown i andre byer.

Så rundede vi lige Chinatown, der har helt sit eget særpræg med egen indgangsport. Her foregår næsten alt på kinesisk, og det er et lille Kina i den store L.A.

Vi så og var inde i den store Walt Disney Concert hall designet af Frank Gehry. Den er meget speciel i arkitekturen - atypiske former, og i rustfrit stål og træ.
Bag koncertsalen er der en have, der er anlagt af The Blue Ribbon foundation. En gruppe kvinder, der støtter koncerthuset og brugerne af huset. Alle støtternes navne er skrevet i fliserne omkring bygningen.
Her er vi alle lige fotograferet i solen

Man kan ikke komme til L.A. uden at komme en tur gennem Hollywood. Køre på Sunset blvd, Hollywood blvd. Rodeo Drive, Fairfax avenue og andre kendte steder.

På Rodeo dr. ligger den ene store fine butik efter den anden, ja ikke Bilka og Kvickly - men bl.a. Chanel, Cartier og selvfølgelig danske Georg Jensen.

Her er vi oppe på en bakke overfor det store kendemærke over Hollywood. Skiltet er bygget på Mount Lee. Bogstaverne er 9 meter brede og 15 meter høje. Det oprindelige skilt blev afsløret den 13. juli 1923. Det er gennem årene blevet renoveret flere gange, sidste gang i 2005.

Hollywood Bowl, et kæmpe amfi-teater, der kan rumme op til 80.000 tilskuere. Stedet er hjemsted for store koncerter, og kort tid før vi besøgte det, havde Dolly Parton gæstet stedet.

Afdækningen på tribunen skyldes der øves i varmen, da der skulle være stor koncert den følgende torsdag. Det lød meget smukt.

En tur op ad en lille del af Walk of fame blev det også til. Her er det lige Antonio Banderas vi gjorde holdt ved. Den gade er nu ikke lige så bred, som man får indtryk af i film... det var det samme med de store boulevarder som Sunset og Rodeo.

På Hollywood boulevard ligger Kodak Theatre, hvor Oscar-uddelingen foregår hvert år. Her var vi inde og gå på trappen, hvor alle kendisserne stepper op, når tid er.

Ja, der var ingen rød løber for nogen af os, selv om vi mente vi var både søde, smarte, berømte og imponerende - men et billede fra trappen måtte vi ha

Den "øse" her kom vi lige forbi på Rodeo drive. En rigtig lille Batman-mobil - også kaldet en Bugatti.

- Spørg mig lige om der var mænd der savlede i bussen hehe

På Farmers marked mødte vi denne søde gamle sporvogn....eller hvad de nu kalder den over there. Det var et marked med mange små forretninger og spisesteder. Det emmede af hygge og der duftede skønt af forskellige madretter.

Her sidder Søren og Hans Jacob for at holde rede i om alle kommer med videre hjem til hotellet efter en dag fuld af indtryk. Den by er overvældende og monster stor.

Her kunne en bette kalundborgenser godt fare vild på et spiltsekund - ja, det er bare et gæt

Torsdag den 15/9 2011

Så kom dagen vi alle havde ventet på. Vi skulle over til Eaglerider og ha udleveret vores motorcykler. Der var spænding, forventning og en aaanelse sommerfugle i maverne, da vi sad og ventede på busserne, der skulle køre os derover.

Den store gule følgebil var pakker med vores kufferter, ekstra benzin, klude til koldt vand og en kæmpe køleboks med ca. 100 flasker vand og sodavand til den første dag.

Så er det nu miss M... Fuk den er stor, skræmmende, tung og flot den Harley Softtail 1600. En million tanker flyver gennem hovedet nu. Kan jeg køre på den, er den for tung og så skal jeg ud af en by på størrelse med djævleøen i morgentrafikken.

Sommerfuglene i maven er på størrelse med jumbo-jets nu.

- men Bent, han er sgu for sej den mand. Han sætter sig bare op og kan køre den Harley Roadking 1800, som om han aldrig havde foretaget sig andet i dette liv.

Inden vi kørte var smilet sådan her

-efter et par timer sådan her

-og ved første stop sådan her , og det blev der resten af turen, for hvor var det da for vildt, fedt og megamonster super kanon at køre på de maskiner i det kæmpe land

Vi kørte ud af L.A. efter følgebilen. Det var noget af en oplevelse at køre 16 mc'ister på Harleyer, vi aldrig havde haft måzen på før. 6-8 spor i hver retning og morgentrafik.

Efter ca. 1½ time, kørte følgebilen ind til siden og vi kørte nu selv de næste ca. 23 miles frem gennem flotte bjergveje til vores første stop. Hell's Kitchen, hvor der var bestilt frokost til os.
Burgere og pomfritter, men som tidligere skrevet, så kan de dævlme lave burgere over there.

Uhmmmm, det var dejligt med lidt at spise, og de værste begyndernerver var som blæst bort. Nu skulle vi bare ud og opleve en lille mikroskopisk del af USA de næste mange dage.

Her og vi skulle også opleve det senere, blev burgere og pomfritter ikke serveret på en tallerken, nope - det kom i en fin lille kurv, og så meget indbydende ud.

Efter frokost fortsatte vi over de smukke San Berdino bjerge, hvor vi gjorde holdt for at nyde udsigten.

Ja, her er det nu ikke San Berdinobjergene Bent har fået i linsen, men den nye harleykører, der bare kan det der da

Efter ca. 168 miles den dag ankom vi til Palm Desert, hvor vi blev indkvarteret på Best Western Palm Desert Resort, hvor vi fik vasket dagens kørestøv af, fik sat frisuren tilbage til normale tilstande og gik ud i byen for at få en god middag inden vi tørnede under dynerne.

- og her bag disse vinduer, i kæmpe senge sov vi sådan nogenlunde okay. Vi var vågen mange gange, for kroppen og hjernen havde endnu ikke fundet ud af det stunt med de 9 timer.........

Fredag den 16/9 2011

Idag var turen planlagt til ca. 180 miles, og vi startede med at køre fra Desert Palms gennem Palm Springs til byen Yacca Valley, hvor vi var inde i en stor Harley-forretning, hvor der blev handlet lidt.

Herefter kørte vi til Joshau Tree nationalpark, som vi skulle køre gennem uden følgebilen, da den ikke måtte komme ind.

Vi kørte gennem parken og til et udsigtspunkt Key View, hvor der er en fantastisk udsigt.

Her er "de to unge på 25" lige fotograferet på kanten af bjergene.

Anette og jeg var de eneste af pigerne, der selv var kørende. De andre 5 sad bagpå deres mænd.

Joshau Tree nationalpark er en fantastisk naturoplevelse. Træerne er meget specielle, og klipperne er meget afrundede og i fantastiske former.

Efter naturoplevelsen i Joshau Tree nationalpark skulle vi videre til Twenty Nine palms, hvor vi tankede inden den store tur gennem Majave ørkenen. Det var en strækning på 100 miles gennem ørkenlandskab, hvor der var absolut intet, hverken tank, butik eller huse.

Her er vi nået halvvejen gennem ørkenstrækningen, og der er holdt og koldt vand fra følgebilen.

Hver dag havde Hans Jacob en god og en dårlig nyhed. En dag var den dårlige, at det blev varmere end dagen før - og den gode, at han og Søren måtte skrue mere op for airkondision anlægget i bilen ja ja ja

Efter endnu en hel masse miles krydsede vi Colorado floden. Det betød vi forlod Californien og kom ind i Arizona.

Her skulle vi bo på Best Western Parker Inn i byen Parker. Der skulle nu læsses af bilen, pakkes ud, bades, spises og så den daglige læsning af næste dags dagsbefaling og kort. Skrive stikord på gule lapper og så på hovedet i laderen, så vi var friske til næste dag.

Hans Jacob udleverede hver dag, ved dagens slutning, en dagsbefaling og et kort over næste dags planer. Det var meget fine beskrivelser af ruten samt hvad vi skulle se på turen. De blev udleveret, mens vi alle fik den dejlige kolde "fyraftensbajer" - og aldrig har en Budweiser smagt så godt, som efter mange miles på en varm dag.

Her kommer Bent med en til sin frue, der allerede har smækket måzen i kantstenen.

Lørdag den 17/9 2011

Idag er det lørdag og vores 5 dag på turen. Det bliver en lang tur på ca. 258 miles. Vores første stop er denne isenkram, hvor vi også kunne købe snackbar og kiks inden turen, da der ikke var så meget tid til frokost. Vi kører til Prescott via Aquilla, Congress og Wickenburg.

I Prescott skulle jeg da lige hilse og sige de holdt byfest. Der var hoppeborg, glidebane og diverse andre forlystelser. Der var mad/slik og andet spiseligt-boder En stand for soldaterveteraner og meget mere. Flyopvisning af ældre fly, der lavede formationer op over byen.

Her kom vi forbi en - ja, muligvis knallertforhandler - men det skal jeg ikke kunne sige 100% for der var en del tohjulede med og uden balonner.

Efter Prescott kørte vi ad HWY 89a mod Jerome af de skønneste bjergveje. Der var 158 kurver mod byen.

Da vi kom op til byen, kunne man købe t-shirts med teksten: Jeg overlevede de 12 miles med 158 sving og kurver.

Her har Bent lige snuppet et billede af miss M i fart, derfor den forringede billedkvalitet

Så ankom vi til Jerome.
En spændende og charmerende gammel mineby. Her er en masse små butikker og restaurenter. Motorcykler i alverdens afskygninger og deres ejere - lige så forskellige. Der var musik og dans i en af barerne kl. to om eftermiddagen...rigtig hyggeligt.

På en bjergskråning bag byen lå det lokale fængsel, og der gik historier om, at det i tidernes morgen var bygget meget længere oppe på bjerget, men i tiden løb var skredet ned til hvor det står idag, når der havde været jordrystelser......
....hmmm her er det jeg kommer til at tænke den tilsandede kirke i Jylland
- såhhhh ka det nu å pass??

ja. og hverken hattehår eller røde kinder skal hindre mig i at gå ind og snuse rundt i souvenirbutikkerne - vi skulle jo også lige finde de "jeg overlevede t-shirts"

Efter Jerome gik turen mod Cottenwood og Sedona, hvor vi skulle ha næste overnatning. Klokken var ca. 17.30, da vi nåede Sedona, så vi var ved at være godt brugte. Vi fik pakket ud af bilen og det sædvanlige bad, spisning og planlægning af næste dag inden vi gik i endnu en kæmpe seng.

Sedona er en meget smuk by. Skulle jeg en dag vinde en masse penge, så gik turen til Sedona for at opleve den fantastiske natur, der er omkring byen.

De næste to billeder må bare med. Sådan her var toiletpapiret da vi ankom til Kings Ransome....

- og i denne stil her var håndklæder og vaskeklude arrangeret på alle hoteller - det er da imprenerende

Søndag den 18/9 2011

Idag skulle vi tidligt afsted. vi skulle køre fra Sedona allerede kl. 8, da vi skulle til Grand Canyon. Her skulle vi være i Tusayan lufthavn, hvorfra vi skulle med helikopter ud over Grand Canyon.

Hans Jacob kørte foran ud af Sedona, gennem Flagstaff og videre mod Tusayan.

Her har vi lige fællestankning inden vi når den lille lufthavn.

Så er vi på vej ud over Grand Canyon, og det er meget mere behageligt at flyve i helikopter end i almindelig fly....eller det var det ihvertfald her

Her er vi lige før kanten af den kæmpe kløft.

Grand Canyon blev udlagt til nationalpark i 1919, og idag besøges den af omkring 5 millioner gæster hvert år. Der er en vandresti på ca. 17 km. langs kanten, der ender i Grand Canyon village.

Grand Canyon er en kløft med meget stejle skrænter. Den er 446 km lang og op til 26 km bred og har en dybde på cirka 1.86 km.

Ord kan slet ikke beskrive, hvor stort smukt og fantastisk denne naturoplevelse er, så jeg vil bare være stille og sætte et par billeder i her...der er flere under Arizona rundt 2011.

Coloradofloden løber gennem Grand Canyon. Floden er ca. 2334 km lang og de 436 km løber gennem Grand Canyon.

Så er turen over kløften forbi, og vi kører ud for at finde vandrestien, der følger en del af kanten.

Udsigt fra kanten af Grand Canyon på vandrestien. 

Fantastisk baggrund og Bent ser også kanon ud

Bent er her sammen med Kåre, Anette, Svend og Inge som vi fulgtes med, og delte den fantastiske oplevlse med.

Efter Grand Canyon kørte vi ind til byen Tusayan og fik frokost på "Den Gyldne Måge" = Mac D. og deres burgere er, som de vi tidligere har spis her, fantastiske. Her er du ikke sulten igen efter en bette bøvs

Ved siden af parkeringspladsen var der navajo-indianere, der havde boder og solgte deres ting. Jeg havde glædet mig voldsomt til dette møde, og jeg fik en oplevelse for livet her.

Her på billedet er det en ung fyr der sælger sine ting. Hans søn optrådte i løbet af dagen med sang og dans i deres dragter. Han havde en fed humor, og når han gav sit visitkort til kunderne, fortalte han, at nederst på kortet var der "modern smokesignals", og dette moderne røgsignal var hans e-mailadresse.

Bag denne bod stod der to ældre indianere og solgte. Den gamle indianer hed Dale. Han fortalte han var navajo indianer, at han boede i reservatet 60 miles fra, hvor han havde sin bod.
Jeg fortalte ham om mine skøre tanker om, jeg i et tidligere liv havde været indianer. Det mente han ikke var skørt. Hans kone, der også var i boden fortalte, at hun ville gerne ha levet for 300 år siden, for da blev indianere ikke behandlet, som de gør idag.
Det var meget rørende at møde disse gamle indianere. De havde stolte stemmer, men øjne der rummede sorgen over et langt livs dårlig behandling.

-efter disse to kæmpe oplevelser gik turen mod Williams, hvor vi skulle overnatte på Grand Canyon Railway Hotel. 



Dette er sidste billede i første del af rejsen gennem Californien, Arizona og Nevada. Resten af den fantastiske tur, kan du se og læse om i anden del - og husk, at under Arizona rundt 2011, ligger der en masse smukke billede med musik til.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Birthe Revitz | Svar 12.10.2011 13.11

Du er fantastisk til at beskrive turen. Det er som at opleve det hele igen.
Jeg ar glad for, vi også var med på turen.
Stort knus fra Birthe

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.12 | 20:35

Hej Jørgen.
Tusind mange tak for din søde hilsen.
Det er dejligt at høre, når andre har glæde af at læse vores rejsebeskrivelser.
Rigtig glædelig jul

...
11.12 | 18:15

Et visitkort kan føre til mange oplevelser. Fra "Kreativ Beton" til denne hjemmeside, med rejsebeskrivelse af en tur til Skotland. Tak for det.

...
21.05 | 03:36

Hej Maja og Bent.
En vildt pragtfuld side!!! Den er jeg ret vild med!
Denne side har jeg nu delt på Facebook.
God weekend. <3

...
11.04 | 14:57

det er bare super

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE