Rejsedagbog

Jordan 1/12-8/12 2012

Så kom dagen, hvor vi skulle på vores første afbudsrejse, og den gik til Aqaba i Jordan. Vi tog fra Kastrup kl. 7 om morgenen, og var ca. 6 timer senere her på hotel Aquavista . Et lille hyggeligt hotel, der er lidt slidt i kanterne men med et meget venligt og hjælpsomt personal. Deres beskrivelse af hotellet er følgende:

Aquavista er et prisbilligt hotel hvorfra du kan udforske Aqabaområdets mange spændende seværdigheder. Du bor hellere centralt end omgiver dig af luksus og prioriterer badeudflugter højere end en hotelpool. Du bor enkelt, med nogle af byens bedste restauranter lige rundt om hjørnet. 

- og ja, den beskrivelser passer vældig fint til stedet.
Her er ikke overrendt af turister, da den lille lufthavn i Aqaba, kun har været udenrigslufthavn i 2 år. Tidligere, hvis man skulle her til Jordans eneste havneby, skulle man flyve ca. 5 timer fra København til Amman. Derefter 5 timer med bus til Aqaba gennem ørken og bjerge. Så er 6 timers flyvetur nu den rene luksus.

Al rød tekst under vores tur til Jordan er fakta fundet rundt om i cyberspace

Denne "kamelchauffør" og hans kamel holdt til lige ved siden af vores hotel. Det er en sjov kontrast med ture på ryggen af en kamel midt i byen, hvor du også kan komme rundt med store flotte biler. 😎

Om natten og det meste af dagen, var der to kameler parkeret på en plads lige nedenfor vores terrasse. Her lå de og sov det meste af tiden, inden de igen om aftenen blev trukket rundt i byen for turisternes skyld.

Der var også en del hestetrukne små vogne, men dem har vi ikke billede af. De heste var i en elendig forfatning, tynde og udslidte og blev hele aftenen pisket rundt i gadernes bilos. Der var sjældent turister med i dem, og det kunne vi kun glæde os over, da det ikke er okay at bruge heste i den forfatning. For os ligner det mangel på respekt for det dyr, der skal være med til at gi en indtægt.

Aqaba ligger lige op ad bjergene, og dette billede her viser rigtig godt den kontrast, der er med de mange små butikker, caféerne, moskéen, højhuse og bjergene i baggrunden.

Jordanerne er et fantastisk sødt, hjælpsomt og meget dejligt folkefærd, der kun kan anbefales at besøge. 🙂

Jordan er et af landene i Mellemøsten, hvor det grænser op til Syrien, Irak, Saudi-Arabien, Israel og Vestbredden. Jordan har et areal på 92.300 km2 og en befolkning på ca. 5,8 millioner. Landet er et monarki og arabisk talende. Kongen er Abdullah den 2, og han betragter sig selv som en direkte efterkommer af profeten Mohammed.



På hovedgaden hvor vi boede, og hvor der lå flere hoteller, var der kun caféer og sdagligvarebutikker. Gik vi herfra og ind i den del af byen, hvor de lokale havde deres marked/butikker, så der sådan her ud. Der var bazarer hvor der var den mindste plads, og de brugte alt til at udstille på.

Et herligt skue, og de var rigtig søde og på ingen måde anmassende i deres måde at sælge på. Det kan slet ikke sammenlignes med måden, det foregår på i Egypten og Tyrkiet, hvor du hele tiden antastes af de handlende. To modsætninger, hvor vi synes Jordan vinder med flere "kamelmulelængder" 


De, der er de mest ihærdige efter at få fat i turisterne, er faktisk taxi chaufførerne. De spørger hele tiden, om de skal køre en til Petra, Det Døde Hav, Wadi Rum o.s.v. 

Hver dag gik vi mange km. rundt i byen. Her er det den lokale politistation, vi har fået fotograferet. Der var til tider politibiler i bybilledet i dagtimerne, men om aftenen var det mest politi på små Honda Goldwing, der kørte rundt, eller holdt ved fortovet. De var ikke specielt aktive, næsten uanset hvordan de lokale kørte rundt, men trafikken gled alligevel upåklageligt 😀

Her er det den meget smukke Al Sharif Al Hussein Bin Ali Moske i Aqaba. Moskeen blev bygget i 1975 til ære for Al Sharif. Den blev renoveret og der blev bygget til igen i 2011. Moskeen er en kombination af arabisk og islamisk arkitektur.

Fakta om Al Sharif:
Sayyid Hussein bin Ali,(1854 - 4 juni 1931)  var Sharif af Mekka, og emiren af ​​Mekka fra 1908 indtil 1917, da han udråbte sig selv konge af Hejaz, som modtog international anerkendelse. Han indledte den arabiske revolte i 1916 mod den stadig mere nationalistiske Osmanniske Rige i løbet af Første Verdenskrig. I 1924, da det osmanniske kalifat blev afskaffet han yderligere udråbte sig selv kalif for alle muslimer. Han regerede Hejaz indtil 1924, da besejret af Abdul Aziz al Saud, han abdicerede riget og andre verdslige titler til sin ældste søn Ali.

Tårnet af moskeen set nede fra stranden hen under aften.

Mellem vejen og stranden var der disse små haver. Vi spurgte, hvad det var, og det viste sig at være små køkkenhaver, der tilhørte de handlende i byen. Her dyrkede de deres grønsager og krydderurter. Samme princip som vores små kolonihaver 😀

På den anden side af havet, kun ca 2 km. fra Aqaba ligger Israel, og her er byen Eilat .
Eilat ligger på Israels sydspids i Negev ørkenen ved det røde hav. Den er Israels eneste havneby ved dette hav og er desuden en ferieby med koralrev, strand og sol hele året. Byens atmosfære er om muligt endnu mere afslappet end i resten af landet, og området er et paradis for dykkere og ornitologer og et godt udgangspunkt for ørkenture.

I Aqaba, der er Jordans eneste havneby, kommer der flere store luksuslinere og lægger til. Da vi var her, var dette skib lige ankommet, og der var bl.a. en del tyske turister med.

På informationsmødet fik vi at vide, at i weekenderne kom der en del jordanere fra specielt Amman til Aqaba for at handle.

Aqaba er toldfri zone for spiritus, elektronik og tøj. Det betød, at når man skulle ud af byen (de to veje, der nu var ud derfra) så var der toldposter på vejen, hvor der skulle vises pas, og hvor bilen blev set efter for varer.

Aqaba har været beboet siden 4000 år f.kr. og har været et knudepunkt i forhold til handelsruterne mellem Asien, Afrika og Europa.
I 2009 var der en folketælling, der angav en befolkning i byen på ca. 108.500 indbyggere.
Byen er forbundet med resten af Jordan via Dessert Highway og Kongevejen. Der er en del busforbindelser mellem hovedstaden Amman,(ca. 5 timers taxakørsel fra Aqaba) og andre større byer i Jordan. Aqaba jernbanen bruges kun til Wadi Rum med rejsende, ellers er den kun til godstransport.
King Hussein International Airport lige udenfor byen, forbinder Aqaba til Amman. Sharm el-Sheikh, Dubai, Alexandria og flere destinationer i Europa.

Jaaa, så fik jeg lige et billede af en smilende Bent. Her er vi ved den lokale strand med udsigt til Eilat.

Vi blev frarådet at bruge den lokale strand, da den blev brugt meget af den lokale befolkning. Ikke at de på nogen måde ville genere os, men det er et muslimsk land, så hvem har lige lyst til at ligge i bikini og ligne en strandet hval, med en flok lokale muslimer som tilskuere... ikke fru Buur her 😎

Vi kunne komme ind på privat strand, tilhørende et af de store hoteller mod betaling. Men nu er vi ikke de store badedyr, så vi havde ikke lyst til at betale ca. 250,- kr. pr dag for at gå i vandet....heller ikke selv om det indeholdt en frokost, ½l. vand og et håndklæde til låns.

Vi tog den sol vi havde lyst til på vores ca. 20 m2 terrasse i stedet.

Et godt billede i solnedgangen af den lokale strand til højre, de små køkkenhaver til venstre og dens store luksusliner bagerst i billedet.

Aqaba er en hyggelig by at gå rundt i, men den er samtidig utroligt beskidt mange steder. Lige udenfor hotelområderne, inde i de lokale gader og områder, flyder det med alt muligt skrammel og affald. Deres oprydningsgen er endnu ikke helt udviklet - desværre.

Dette er et af de eksempler vi så, hvor skidtet flyder i gaderne og på pladserne.

Hotelområderne er heller ikke helt rene, for her er der en million milliard cigaretskod alle vegne, og papir og plastikstykker får også lov at ligge, hvor de lander. Der er noget at arbejde på 😀

Her er der vist ingen grund til at komme med en beskrivelse - billede er taget i lokalområdet - to gader fra hotellet.

Vi blev allerede den første dag antastet af flere taxachauffører, om vi ville køres til diverse seværdigheder i Jordan. De havde kladdehæfter med anbefalinger fra andre turister, der skrev, at de var billige og pålidelige.

Vi besluttede at vove pelsen, og sagde ja tak til en af dem. Vi aftalte en tur til Petra om mandagen. Vi skulle betale 30 JOD (jordanske dinarer - 1 JOD=ca. 8 kr.) eller 30 euro i forskud, og så skulle vi betale 70 JOD i alt på dagen. Vi have ikke lige der fået hævet dinarer, så vi gav ham 30 euro. Dem ville vi så få retur, når vi betalte de 70 JOD.

Vi aftalte, han skulle hente os ved hotellet kl. 8.30, og vi kunne så bruge al den tid, vi havde behov for på turen.
Mohammad Al-Qtishat var vores chauffør, og han var utrolig sød og rigtig god til at fortælle og svare på spørgsmål.
Her er vi på vej mod Petra, hvor vi kører gennem disse smukke bjerge i et fantastisk lys i ørkenen. Der er 128 km. fra Aqaba til Petra. En tur på ca. 2½ timer hver vej.

Her er vi nået til byen Petra, hvor Mohammad kommer fra. Vi gjorde holdt, så vi kunne få et oversigtsbillede af byen.

Petra er på Unescos world heritage site over verdens 7 vidundere. Petra er Nabatæerrigets gamle hovedstad. For at komme dertil går man gennem en kløft, der nogle steder er få meter bred og 100 meter høj. Efter 1½ km. åbner kløften sig, og man møder El Khazneh, faraoernes skatkammer, der står som en 40 m. høj romersk tempelfacade hugget ud i klippen. Steven Spielberg optog de sidste scener af Indiana Jones and the last Crusade her i 1989.

Petra blev bygget af nabataeaerne, et arabisk folk, der bosatte sig dér i de første århundreder f.v.t. De udviklede et sindrigt system, der satte dem i stand til at opsamle det regnvand.

Takket være byens svært tilgængelige beliggenhed og det faktum, at indbyggerne blev selvforsynende med vand, kom Petra i praksis til at fungere som en meget svært indtagelig fæstning. Det betød, at nabataeaerne kunne tilbyde de karavaner, som rejste forbi byen, frisk drikkevand og værn mod røvere.

Hvor længe byen fandtes, vides ikke med sikkerhed. Nabataeaerne havde et skriftsprog, men alligevel findes der sært nok ingen skriftlige kilder bevaret fra Petra. Det er i hvert fald sikkert, at der har boet mennesker i den dal, hvor byen ligger, helt siden stenalderen.


Petra blev et handelscentrum i området. Silke, krydderier og andre værdifulde varer fra Kina, Indien og Sydarabien passerede forbi på vej til Egypten, Syrien, Grækenland og Rom. I Petras storhedstid, omkring starten på vores tidsregning, kan der have boet helt op til 20 000 personer i byen.


Dette er vejen ned til kløften ind mod den gamle by Petra. Der var folk på kameler, på heste og i hestevogne, der tilbød at turisterne kunne ride ind gennem kløften. Vi sagde pænt nej, for der skal vist gode rygge til at holde til den tur. En af de til hest ville ellers prøve at overbevise os om, at hans hest var en Farrari fin humor 

Et ødelæggende jordskælv ramte Petra i 300-tallet, og da muslimske arabere erobrede området, blev byen
hårdt plyndret.

Så forsvandt Petra ud af den vestlige verdens synsvinkel. Byen blev betragtet som ”forsvundet”, indtil den schweiziske forsker Johann Ludwig Burckhardt ankom i 1812. Da var byen strengt bevogtet af lokalbefolkningen, der betragtede den som et helligt sted – her skulle den bibelske profet Aron (som også regnes for en profet inden for islam under navnet Harun) ligge begravet.

Da Burckhardt kom til Petra i 1812, blev han i starten nægtet adgang. Men han gav ikke op, klædte sig ud som pilgrim og påstod, at han var kommet hele vejen fra Indien for at bede ved profetens grav. Vagterne gav sig, og Burckhardt blev den første vesterlænding, der i mange hundrede år fik adgang til Wadi as-Sik, og som til sidst oplevede Petras magi.

Da han kom hjem, skrev han en rejseskildring, hvori han beskrev Petra som ”verdens ottende vidunder”. Siden da har byens rygte vokset sig større og større. I 1985 blev Petra taget med på Unescos verdensarvsliste, og de seneste år har Jordan satset store ressourcer på at gøre byen mere tilgængelig som rejsemål. I dag kommer der flere hundrede tusind besøgende årligt til det myteomspundne sted.

Det var nogle enorme klippehuler, der lå på vejen ned til kløften. Her er jeg lige "skudt" i et af vinduerne 😎

Et af hestekøretøjerne, der konstant kørte gennem kløften med eller uden turister

Vagtskifte dirigeret af stortrommen ved indgangen til kløften

Her bliver jeg flankeret af kløftens vogtere. Det koster 50 JOD pr. næse at komme ind i kløften. Det er ca. 400 kr. pr. næse. Ikke billigt, men en oplevelse der er alle pengene værd.

Her er vi et stykke inde i kløften, hvor den er temmelig smal og der er højt til himlen. Det er Bent, der står længere fremme. Han fylder ikke meget, men her fylder han intet i det kæmpe "rum". Det er en ubeskrivelig følelse at stå sådan et sted. Der var steder på vej ind gennem kløften, hvor den oprindelige vej af sten stadig var bevaret.

Her er vores første syn af Petra. Klipperne er fantastisk smukke med den orange farve. Man kan slet ikke forstille sig farverne og størrelsen ud fra billederne. det skal opleves.

Ved afslutningen af den smalle slugt står Petra mest omfattende ruin, A Khazneh (populært kendt som "finansministeriet"), hugget ind i sandsten.

Lidt længere fra statskassen, ved foden af bjerget kaldet en-Nejr, er et massivt teater, anbragt således, at det viser største antal grave. På det sted, hvor dalen munder ud i sletten, kan man rigtigt fornemme byens storslåethed. Amfiteatret er blevet skåret ind i skråningen og ind i flere af gravene under dets opbygning. Rektangulære huller i siddepladser er stadig synlige. På 3 sider er sletten omgivet af  rosa-farvede bjerg vægge, opdelt i grupper af dybe sprækker, og foret med knopper skåret fra klippen i form af tårne.

Her står vi ved A Khazneh (finansministeriet). Det er imponerende kæmpe stort og en fantastisk farve.

Imponerende tårne skåret ind i klippen.

Herinde i kløften var der også boder med souvenir. det var beduiner, der havde dem. det var også beduinerne, der havde hestene og kamelerne til at transportere turisterne.

En sjov ting her inde i den gamle  over 9000 år gamle by. Bag dette oliventræ og den fine trævæg gemmer der sig et moderne toilet.
Ved siden af souvenirbutikken til venstre var der en plakat, der reklamerede for en bog af en kvinde, der havde giftet sig med en beduin, og nu levede som beduin.
 Den må jeg ha fundet 🙂

Efter vores besøg i Petra, havde Mohammad bestilt buffet til os på en lokal restaurant. Det var mega hyggeligt, og vi fik snakket lidt mere med ham. Han var okay til engelsk og havde en fed humor. Bent og Mohammad sad og blev enige om, at han da nok kunne få 5 kameler for mig, og så kunne Bent få sig 4 koner...hmmm som om han kunne klare det

På turen hjem bestilte vi Mohammad til at køre os til Det Døde Hav om onsdagen. En tur på ca. 226 km hver vej - ca, 4 timer hver vej. Vi ville så også komme forbi Evason Ma'ln. Jordans varme kilder. Et sted rejseselskaberne ikke kører til, da busser ikke kan køre på de snoede veje.
Denne tur ville koste os 140 JOD + indgang.

Det er onsdag og vi skal til Det Døde Hav. 226 km fra Aqaba. Det blev ikke Mohammad fra om mandagen, der kørte for os, men en anden Mohammad 😀.

Ham vi havde kørt med mandag fortalte, at han måske havde fri og skulle hjem til Petra til sin familie, men han ville sørge for anden chauffør, skulle det ske. Da vi var på vej med Mohammad nr. 2, ringede den første for at høre, om vi havde det godt, og hvis der blev noget, måtte vi gerne ringe til ham.

Mohammad
nr. 2, var også mægtig rar men ikke så skrap til engelsk. Det gik nu okay alligevel. Han forsøgte efter bedste evne at forklare, og han var super til at fornemme, hvis der var noget vi ville se. Så stoppede han eller kørte lidt tilbage.

Her kommer vi forbi en beduinlejr ude i ørkenen. de boede ellers i beduinbyer, men flere af dem flyttede ud i telte om sommeren.

Størstedelen af befolkningen i Jordan er i dag af palæstinensisk herkomst. De flygtede til landet efter krigene med Israel i 1948 og 1967. Landets oprindelige befolkning er oprindelige beduiner, organiseret i 20 store stammer, hvoraf en tredjedel fortsat lever en halvnomadetilværelse. Der findes en lille minoritet på 100.000 kaukasiere, der kom til landet i det 19. århundrede. De spiller i dag en vigtig rolle indenfor handel og administration.

Bredden af Det Døde Hav. her kan man tydeligt se de mægtige saltaflejringer der er langs "kysten"

Det Døde Hav er et af naturens helt specielle og fascinerende områder, der ikke findes magen til andre steder i verden. Det Døde Hav er en 60 km lang og 17 km bred indsø. Den er placeret 400 m under havoverfladen midt i Jordandalen, omgivet af ørken med konstant solskin året rundt. Det Døde Hav har tilløb fra Jordanfloden i nord og fra mindre floder i øst og vest, men ikke noget udløb. På grund af den minimale nedbør, det høje lufttryk samt den tørre pollenfri og iltrige luft fordamper store mængder vand. Fordampning resulterer i en unik sammensætning af salte og mineraler. Vandet indeholder mere end 30 % salte og mineraler, hvilket er 50 gange så meget koncentreret brom og 15 gange så meget magnesium som i verdenshavene. Koncentrationen af salt er så høj, at der i den sydlige del af Det Døde Hav dannes saltstøtter.

Bent nyder en cigaret i Det Døde Hav. Han kan slet ikke flyde, men her hvor saltindholdet er så stort, ja der flyder man som en korkprop. Det er tæt på umuligt at svømme, og da slet ikke brystsvømning. Man vælter rundt på ryggen, og så ligger man der det er en utrolig oplevelse.

Stranden ved det Døde Hav. Ja, det er ikke sand som vi kender til det under vore egne hjemlige himmelstrøg. Oppe på den anden side af bakken her lå der to store svømmepøler, hvor man kunne dase. der var også en restaurant, hvor vi købte jordansk buffet inden vi skulle videre til de varme kilder.

Mohammad var så sød at tage dette billede for os. Der er en smuk natur i Jordan, eller også er jeg bare farvet af min fascination af bjerge

På vej hjem fra Det Døde Hav kørte vi op til Evason Ma'ln varme kilder og springvand. Stedet ligger ca. en halv times kørsel fra Det Døde hav mod Aqaba 264 m. under havets overflade.

Der er flere springvand og kilder med varmt vand, og der er flere bade, du kan gå i med varierende temperaturer. Vi mødte en kvinde på 72 år, der havde boet i Jordan i 50 år, og hun kom til de varme kilder en gang om måneden, for hun syntes det havde en helbredende virkning på hende.


En tavle over temperaturgraderne i årets løb.

Her kommer det varme vand ud over klippekanten og ned i bassinerne. Jeg har ikke kunnet finde oplysninger over hvor vandet kommer fra, eller hvad der opvarmer det.

Bent fik lige lov til at tage et billede af Mohammad og mig i indgangen til en af klippehulerne der fungerer som en sauna. Der var drivende varmt, og de, der elsker at komme i sauna, ville helt sikkert synes de var kommer i himlen her 😎

Uha, det er varmt

Denne bil og en masse andre var med til at gøre vores sidste halvandet døgn til et helvede. De begyndte aftenen den 6 december og natten til fredag den 7 december, at køre med nogle af bilerne i gaderne. De larmede så man troede det var løgn. Der blev spilletsindssygt højt musik til midnat om torsdagen. fredag morgen kl. 8 begyndte de så at varme op. Da vi sad og spiste morgenmad i restauranten, der lå lige ud til gaden og med åbne vinduer, kunne vi slet ikke tale for larmen. Kl. 9 begyndte de så for alvor at køre, og det gjorde de uden pause frem til kl. 17.

Vi måtte gå fra bydelen for at kunne spise frokost og samtidig tale sammen. En af de lokale restaurationsejere, der lå to huse fra vores hotel, fortalte det var den samme larm hvert år. Tilskuere trampede i hans møbler og planter, de svinede med cigaretskodder og papkrus, og hans omsætning bar præg af det. Han havde forsøgt at få rallyet flyttet. udenfor byen, men uden resultat.

Under siden Jordan 2012, er der en video, hvor du kan få en fornemmelse af den larm vi var udsat for. Du kan roligt skrue op for lyden, for den når slet ikke det niveau, der virkeligt var. Skulle vi tale sammen inde i lejligheden, skulle vi gå ud på badeværelset..

Bortset fra rallyet, har rejsen til Jordan været en fed oplevelse. Vi har hygget, slappet af og fået set lidt af det kulturelle Jordan.

Her er et kort over den centrale del af Aqaba, og vi boede på anden gade fra marinaen mellem de to P pladser 😎

Gerda 17.01.2013 10:36

Hej! Det var da en spændende side! Tak for en god "tur" til Jordan

e,j,n. 02.01.2013 15:29

det er bare ok

| Svar

Nyeste kommentarer

15.06 | 08:11

Dejlige billeder og historie - godt gået.
Så forstår jeg bedre din mail/invitation
Så måske næste gang

11.06 | 10:58

Et skønt døgn i dejligt selskab <3 Dejligt lige at få genopfrisket weekenden med fine billeder. Kh. Nadia

02.09 | 17:24

Mange tak Kryger.
Jeg skulle gerne ha skrevet og lagt billeder ind i den uge der kommer.

02.09 | 16:54

Dejlig side